Leder

Studieliv leves i storbyerne. Har vi glemt at lytte til de unges behov?

Årets studieoptag viser, at det er storbyerne, de unge vil studere i. Det harmonerer dårligt med det (voksne) politiske ønske om at brede studielivet ud til provinsen

Årh, hvis de unge mennesker nu bare gjorde, som vi sagde, så var alting lettere!

Måske har der siddet nogle folketingspolitikere og tænkt sådan, da tal for studieoptaget 2021 tikkede ind i løbet af tirsdagen.

For regeringen og et bredt flertal i Folketinget har et udpræget ønske om at få de unge til at springe på studiepladser rundt om i hele landet. Derudover er det en prioritet, at optaget på velfærdsuddannelser og de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser øges markant, da pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker vil være en mangelvare i de kommende år, og erhvervslivet hungrer efter ingeniører og it-uddannede.

Men altså. De unge arter sig ikke. De søger fortsat hårdt på studiepladserne i de store byer - København, Aarhus, Odense og Aalborg. Her lyder optaget i år samlet på 50.100 studerende, hvad der svarer til sidste års niveau. Uden for de fire store byer er der optaget 17.325 studerende - 869 færre end i fjor. Og generelt er der optaget færre på velfærdsuddannelserne, mens det på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser kun er lykkedes at øge optaget minimalt.

Er tendensen er et ilde varsel for, hvordan det vil gå den storstilede politiske plan om at flytte flere uddannelsespladser og dermed studerende ud af storbyerne og ud i provinsen? Tanken er, at der skal oprettes 25 nye uddannelsestilbud frem mod 2025 i et forsøg på at skabe vækst og velfærd og beskæftigelse i hele landet.

Der er i hvert fald grund til nervøsitet. For hvis de unge ikke er overdrevent interesserede i at studere i større og mindre provinsbyer, risikerer vi at stå med mere eller mindre tomme uddannelsesinstitutioner. Det sker allerede i dag, hvor der meldes om langt flere ledige studiepladser på uddannelser udenfor end i de fire store byer. Og hvis de unge ikke springer på et studie i provinsen, får vi ikke blot mindre udvikling og velfærd lokalt, vi får heller ikke det ønskede løft nationalt - og det gør ikke situationen på skolerne og sygehusene og i virksomhederne mindre alvorlig. Tværtimod.

I stedet for at komme med en voksen-tilgang med en færdigstøbt plan for de unges uddannelsesår, og så bede dem købe ind på den, havde det været bedre at høre, hvad de unge egentlig tænker og ønsker.

Det ville skabe en forståelse for, at mange unge ser det som helt naturligt at bryde op og søge ind til storbyen for at prøve kræfter med studier og studiemiljø, få nye venner, nyde friheden og mulighederne i byen, når skoledagen er slut. Ja, i bund og grund at få luft under vingerne og tage hul på livet som voksen. Og godt for det.

Og det ville sandsynligvis afsløre, at det at bo i storbyen for mange unge er mindst lige så vigtigt som selve studiet, og at provinsen ikke er stedet at leve livet - i hvert fald for en periode.

De næste tre-fire år vil vise, om politikernes forsøg på at tvinge deres vilje igennem bærer frugt. De nuværende tal og tendenser danner ikke grobund for optimisme. I denne omgang får vi desværre ikke afklaret, om vi overordnet havde sikret flere hænder og hoveder til velfærdsarbejde og de naturvidenskabelige og tekniske job, hvis vi havde opfattet de unge som kunder, forstået deres bevæggrunde og behov der, hvor de står i livet, og pænt spurgt: Hvad kan vi gøre, så det bliver attraktivt for dig at læse til lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller ingeniør ...?

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.