Kort fra Nordjylland kan en særlig form for abstinenser stilles

Sådan en abstinens har jeg fået stillet til fulde. En abstinens, min kone har lært mig at have: At stå på ski. 

Og hvordan stiller man sådan en abstinens? Man tager den nemme vej mod nord. Fra Aalborg mod Frederikshavn. Videre til Göteborg med Stena Line som et dejligt afbræk og opladningspunkt for køreturen forude på den svenske side af eventyret. 

På turen var kun min kone og jeg selv. En partur, hvor abstinenser skulle stilles, og roen væk fra hverdagens hurlumhej og alt, hvad der hører til, når man har to små drenge på henholdsvis et og fire år, som vi har, skulle nydes. 

Det var vores tredje tur med Stena Line-færgen på den strækning på et år. Første gang med børn og hele svigermekanikken. Anden gang bare vores lille familie med mor, far og børn. Og nu bare mor og far. Alle tre gange med stor succes. Før vi vidste af det, skimtede vi den svenske skærgård i horisonten. Og så føltes turen for alvor som virkelig.

Autentisk og flot

Derfra gik turen mod destinationen for vores miniferie: Sälen og Hotel Bügelhof. En kort køretur på seks timer efter ankom vi til hotellet, og wow for en oplevelse. Aldrig har jeg oplevet et autentisk hotel i de omgivelser før. Sneklædt med flot belysning og en nærmest filmisk opkørsel til en lille rundkørsel ved hovedindgangen. 

Indenfor fortsatte alt det, som lovede godt udefra. Og det har flere lagt mærke til.

Hotel Bügelhof har nemlig fem år i træk vundet prisen som det bedste skihotel i hele Sverige. Og med rette. Vi havde fået tildelt en familiesuite, som var indrettet som en herskabelig lejlighed: Stort badeværelse. Hyggeligt alrum. Flot masterbedroom. Og et gæsteværelse med to senge. En nats søvn senere var vi klar.

Frostklar morgen

Og det var Sälen også. 

Den frostklare morgen bød på sol, der kyssede den ene side af fjeldet. Mellem de brede, hvide pister stod sneklædte fyrretræer. Det havde sneet hele natten, og pistemaskinerne havde sørget for ekstra gode pister denne morgen. 

Synet fra balkonen på værelset nærmest hev én ud af den lune seng. For kort efter ventede eventyr, fart og nye minder. Men før vi nåede så langt, tog jeg fejl. 

For enden af værelsesgangen var der det flotteste billede af en smuk, rød solopgang. 

- Prøv lige at se det billede, sagde jeg til min kone og fortsatte: 

- Det er som om, det er virkeligt. 

Jo tættere, jeg kom på maleriet, desto mere tydeligt blev det for mig, at ingen maler i verden ville kunne lave så smukt et billede. For det var virkeligt. Det gav kun endnu større forhåbninger om pisternes oplevelser, men uden mad og drikke… Og det fik vi nok af. Efter at have indtaget alt for meget lækkert fra morgenbuffeten, var vi klar til at klikke skistøvlerne på, traske ned mod bilen og hive skiene ud. 

20 meter senere var vi i den første lift. Dét er ski in/ski out.

Noget for alle

Til at vise os pisterne stod svenske Louise fra Skistar klar. Hun viste os hele området Lindvallen, som er et af fire i området omkring Sälen. De tre andre tæller Högfjället, Tandådalen og Hundfjället.

De fire områder kan man komme rundt til med shuttlebus, som man har adgang til gennem sit liftkort. I alt tilbyder Sälen imponerende 101 alpine piste, 91 lifte - herunder ni stolelifte - og mere end 50 restauranter. 

Kort og godt: Noget for enhver smag. Både hvis man er rutineret skiløber, som min kone er, og derfor føler sig helt hjemme på de sorte piste, eller hvis man er knapt så rutineret, som jeg er, og for alvor viser kompetencerne frem på pitstops med lidt godt til ganen og maven.

Efter det meste af en god dag på pistene tog vi tilbage til Hotel Bügehof. Dét skulle vise sig at være et godt valg.

Efter et kort ophold på værelset fandt vi to bløde lænestole i hotellets loungebar. Et par appetitvækkende drinks senere indtog vi Restaurant Winter, som er hotellets fine restaurant.

Hvor pisterne havde givet oplevelser til det meste af kroppen, gav Restaurant Winter en oplevelse til både gane og mave. Vi faldt begge over beef tenderloin med bearnaise, pommes og tomat- og mozzarellasalat fra menukortet, og med et anbefalet glas rødvin til var oplevelsen fuldendt. Seks ud af seks kokkehuer fra min side.

Klar ved liften

Dagen efter, som var vores sidste på ski, skulle udnyttes for alvor. Så vi stod igen klar ved liften, da den åbnede klokken 9.

Fra tallerkenlift til T-lift. Et kort transportstykke til fun ride med sving og hop. Så med stoleliften til toppen af Gustavbacken, som er områdets mest benyttede pist. Derfra ned af en sort, vi ikke havde prøvet dagen før for at komme over til Valletorget, som er et område med spisesteder. Videre med endnu en stolelift, hvor vi kort efter stod på toppen af Hemfjället. 

Derfra fortsatte dagen med fuld fart. Knitrende sne under skiene. Store smil. Og til sidst så ømme lår, at vi kiggede på hinanden og blev enige om at stoppe, mens legen stadig var god, og ingen af os kom til skade på grund af trætte ben.

Abstinenserne var stillet.

Nordjyske var inviteret til svenske Sälen af Stena Line og SkiStar.