Svirretur i stjålet bil fik en brat ende
Nordjyllands Politi anholdt spirituspåvirket mand fra det sydlige Sydthy på Bygholm Vejle
Omkring klokken 12.30 tirsdag eftermiddag stod en Hyundai i30 med nøglen i uden for Min Købmand i Vestervig.
Den fristelse var for stor for en 46-årig mand fra lokalområdet, der tog ud på en længere køretur. Klokken 17.23 blev han stoppet af en patrulje fra Nordjyllands Politi på Bygholm Vejle ved Fjerritslev.
Det viste sig, at manden var spirituspåvirket. Manden blev præsenteret for flere sigtelser, inden han blev løsladt igen.
Han sættes i forbindelse med flere lovovertrædelser i Sydthy de senere dage.
Det drejer sig om et indbrud på Villerslevvej, hvor der blev stjålet fire kasser øl og et Smart TV af mærket Samsung samt et tilfælde af hærværk i Bedsted, hvor han forleden havde kørt med en indkøbsvogn ind i en bil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.