RV21 Nordjylland

Sygeplejerske til politikere: Skal jeg give patienten væske - eller dokumentere, at jeg gør det?

En umulig konflikt - nu får hun løfte fra politikere

Akutsygeplejerske Tanja Rejmer Hammer gik fra det omvendte vælgermøde med et konkret løfte fra Regionsrådsformand Ulla Astman (S) i forhold til de dokumentationskrav, der plager hende og kollegerne. Foto: Torben Hansen

Akutsygeplejerske Tanja Rejmer Hammer gik fra det omvendte vælgermøde med et konkret løfte fra Regionsrådsformand Ulla Astman (S) i forhold til de dokumentationskrav, der plager hende og kollegerne. Foto: Torben Hansen

Når borgerne får ordet og politikerne tvinges til at lytte, kan der ind imellem ske noget.

Det oplevede akutsygeplejerske Tanja Rejmer Hammer, der repræsenterede sit fag og dets udfordringer i en politisk debat med en række partiers kandidater til regionsrådet arrangeret af Nordjyske.

For hende handler hverdagen ofte om umulige valg:

- Skal jeg vælge at give patienten væske, eller skal jeg vælge at dokumentere at jeg gør det. Der er ikke tid til begge dele. Skal jeg redde min egen røv, vinder dokumentationen, lød det.

Budskabet gik ind hos politikerne, også nuværende regionsrådsformand Ulla Astman (S):

- I skal dokumentere det, der er vigtigt for den næste person på vagt. Ikke opad i systemet. Det skal vi af med, sagde regionsrådsformanden.

Og det lød grangiveligt som et løfte, der kan være med til at lette hverdagen for de hårdt pressede sygeplejersker.

- Det vigtigste, når vi skal sætte vores kryds, er, at vi får valgt nogle politikere, der har fokus på at give sundhedsvæsenet et løft. For vi er helt nede på bunden, sagde Tanja Rejmer Hammer.

Og så mangler vi noget dialog, så vi kan vide, at vi er på samme spor.

- Vi vil gerne bruge en masse krudt på at komme fra det ene sygehus til det andet, men det massive pres, vi har oplevet de seneste to år, er overgangen til supersygehuset NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital) blevet nedprioriteret.

- Der er brug for at erkende, at det nuværende niveau i sundhedsvæsenet ikke er acceptabelt.

På tilhørerpladserne sad kandidaterne, mens panelet bestod af to vælgere. Foruden Tanja Rejmer Hammer var det Jens Kruhøffer, der ud over at være iværksætter er en del af klimabevægelsen. Derfor kom den grønne omstilling og fokus på CO2-prisen, når regionen bruger sine penge, også på dagsordenen.

Jens Kruhøffer, klimaaktivist og iværksætter, mener at det kun kan gå for langsomt for regi nen i forhold til at fokusere på CO2, når der skal bruges penge. Foto: Torben Hansen

Jens Kruhøffer, klimaaktivist og iværksætter, mener at det kun kan gå for langsomt for regi nen i forhold til at fokusere på CO2, når der skal bruges penge. Foto: Torben Hansen

Han slog til lyd for, at alle regionens investeringer og indkøb skal klimavurderes. Og har man gjort nok for cyklisterne omkring det nye sygehus, spurgte han.

Hvilket affødte en replik fra Anne-Marie Jørgensen, der er spidskandidat for Kristendemokraterne:

- Der er godt nok langt fra Vesthimmerland, hvor jeg bor, hvis jeg skal cykle til det nye sygehus i Aalborg.

Men cyklisterne er der taget hånd om, forsikrede Ulla Astman:

- Der kommer både en supercykelsti i samarbejde med Aalborg Kommune, og der kommer overdækkede cykelparkeringer med lys, så alle kan føle sig trygge. I forhold til trafikken er der også en Plusbus på vej til supersygehuset.

Lidt i samme boldgade lød det fra DF's kandidat Jamie Voldby, der bor i Brønderslev. Han pegede desuden også på den mentale afstand mellem vælgerne og regionsrådet:

- De fleste borgere aner ikke, hvad regionen står for eller hvem der sidder i regionsrådet. Vi skal fortælle meget mere åbent om, hvad de beslutninger, der træffes, betyder for borgerne, sagde han.

Per Larsen (K), i gang med en selfie fra vælgermødet. Foto: Torben Hansen

Per Larsen (K), i gang med en selfie fra vælgermødet. Foto: Torben Hansen

Mangelfuld kommunikation var også et tema:

- Jeg har svært ved at se, hvem der tager ansvar for det skrantende sundhedsvæsen. Jeg mangler nogen der klart melder ud, hvem der har og påtager sig ansvaret. Hvad vil I gøre for os sygeplejersker, der kan lette vores hverdag og gøre det lettere at være sygeplejerske, spurgte Tanja Rejmer Hammer.

- Jeg mener godt, I kan rykke rundt på økonomien., Men selvom alle stillinger var besat, ville vi stadig mangle personale efter mange års nedskæringer.

Politikersnak mellem Ulla Astman (S) og Lene LInnemann (SF) på Det Omvente Vælgermøde. Foto:Torben Hansen

Politikersnak mellem Ulla Astman (S) og Lene LInnemann (SF) på Det Omvente Vælgermøde. Foto:Torben Hansen

Fra flere sider flød det nu med mere luftige betragtninger om mindre bureaukrati, fokus på patienterne, nærhed og omsorg, lettere kommandoveje, dialog og selvstændigt ansvar. Temaer, som de fleste politikere tilsyneladende kan blive enige om, i hvert fald på det teoretiske plan.

Anders Wested fra Trafikalt Folkeparti, hvis mission det er med alle midler at stoppe 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, havde et indspark mi forhold til fastholdelse og rekruttering:

Han havde et regnestykke med i lommen der skulle dokumentere, at det, man kan spare ved at vælge en østlig løsning frem for Egholmforbindelsen, kan give samtlige landets sygeplejersker et solidt lønløft.

4
Det Omvente Vælgermøde satte regionen til debat. Foto: Torben Hansen Det Omvente Vælgermøde satte regionen til debat. Foto: Torben Hansen Det Omvente Vælgermøde satte regionen til debat. Foto: Torben Hansen Det Omvente Vælgermøde satte regionen til debat. Foto: Torben Hansen

Det Omvente Vælgermøde satte regionen til debat. Foto: Torben Hansen

Efter tre kvarters intens snakkelyst, der langt fra blev styret, var konklusionen fra de to vælgere i panelet, at politikerne var meget lydhøre og åbne.

- Det var godt at opleve, at politikerne var åbne og at opleve, hvad der rører sig i de kredse, sagde Jens Kruhøffer.

- Jeg synes, at det er dybt interessant at finde ud af, hvad man tør tage lederskab for og dejligt at se, den bredde der også er. En fællesnævner, som jeg oplevede det, er at man gerne vil det gode, men at der kan herske tvivl om, hvilke virkemidler, man egentlig har.

Jens Kruhøffer håber at der kan skabes en alliance mellem regionen og nogle NGO'er der sammen skal lave nogle grønne puljer.

- Lad os prøve det, siger han.

Det Omvendte Vælgermøde

Onsdag sendte Nordjyske Det Omvendte Vælgermøder om valget til regionsrådet, hvor det nordjyske sundhedsvæsen blev debatteret. Derfor blev vælgermødet også afholdt på Professionshøjskolen UCN's sundhedsfaglige campus i Aalborg Øst.

Her kaprede Nordjyske de studerendes og de ansattes frokostpause, da to vælgere gik på scenen foran en bred vifte af kandidater til regionsrådet.

Se højdepunkter fra Det Omvendte Vælgermøde her:

Du kan se Det Omvendte Vælgermøde i den fulde længde her:

Alle på UCN var velkomne til at følge debatten, også med en baby på armen:

Til et vælgermøde må man gerne have baby med.... Foto: Torben Hansen

Til et vælgermøde må man gerne have baby med.... Foto: Torben Hansen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.