Sympati sat over styr?

”Min hverdag var fyldt op med stressede kolleger, gråd, sammenbrud, overbelægning og underbemanding”.

Og: ”Livet som sygeplejerske er nu engang til tider hårdt, stressende og underbetalt - det har ligget dybt indlejret i vores kultur...”.

Frustrationen dirrer ud af noget nær hver en linje, som sygeplejerske og psykoterapeut Sara B. Gildberg har skrevet i dagbladet Politiken onsdag.

Selve frustrationen er også yderst genkendelig - for det er den, som en lang række andre sygeplejersker har givet til kende i deres jagt på mere i løn, bedre arbejdsvilkår og i sidste ende en væsentligt større anerkendelse for det meget store og meget vigtige arbejde, som de udfører.

”Vi er mere værd”, har mantraet lydt under en 10 uger lang - og i lange stræk besynderligt usynlig - arbejdsnedlæggelse blandt sygeplejerskerne, der næsten kun kan have følt sig overladt sig til sig selv.

For to gange har Dansk Sygeplejeråd opfordret medlemmerne til at stemme for det oprindelige overenskomstforslag - og begge gange er ledelsen i sygeplejerådet blevet nedstemt af medlemmerne, som samtidig har oplevet at konflikte ganske alene. Uden den opbakning fra andre faggrupper, eksempelvis lærerne, der tidligere har indgået i konflikter om en fælles sag.

At frustrationen er uhyre stor kan alene ses af, at der på det seneste er vokset en støtteforening - Foreningen af Dansk Sygeplejersker - ud af det oprindelige oprør på Facebook, ”Sygeplejersker er mere værd” (en gruppe med indtil videre 23.300 medlemmer eller følgere).

Sådan en forening kan næsten kun opfattes som udtryk for manglende tillid til Dansk Sygeplejeråd.

At konflikten - selv efter regeringens upopulære indgreb - fortsætter kan ses på spredte aktioner rundt om i landet, blandt andet på Rigshospitalet i København, hvor 100 sygeplejersker har valgt at nedlægge arbejdet i en i time hver morgen.

Samtidig har der været arrangeret en vis form for tumult ved hovedindgangen, så det i nogle tilfælde har været nødvendigt at sætte vagter ind med det formål at hjælpe og berolige patienter og pårørende.

Lige nøjagtigt hér - ved at fortsætte konflikten - skal sygeplejersker være meget forsigtige med ikke at sætte en ellers udbredt sympati i befolkningen over styr.

Uanset sympati bør kampen for bedre vilkår ikke kæmpes med overensstridige metoder.

Det er simpelthen over stregen.

Man kan godt på én og samme tid have sympati for sygeplejerskers kamp for bedre løn og arbejdsvilkår - og samtidig mene, at denne sympati smuldrer, når en usynlig konflikt uden opbakning fra fagforbundet bliver fulgt op af ulovlige punktaktioner, der meget nemt kan udlægges som dybt usolidariske.