Vaccinationer

Syv trin til coronavaccinen: Sådan booker du en tid

Ikke alle finder det helt let at booke en tid til covid-19-vaccination - her får du en syvtrins-guide frem til de to stik

NORDJYSKE guider dig igennem alle syv trin til bestilling af vaccination mod covid-19.
NORDJYSKE guider dig igennem alle syv trin til bestilling af vaccination mod covid-19.

Opdateret 29. januar 2021 kl. 13:15

NORDJYLLAND: I denne uge er det borgere over 65 år - som modtager pleje og praktisk bistand i eget hjem - der indbydes til vaccination mod covid-19, og man kan kun bestille en tid, hvis man har fået tilbud om vaccination.

Hvis du er tilmeldt digital post, modtager du invitationen i din e-Boks. I invitationen ledes du videre til booking-siden ved at trykke på "www.vacciner.dk" hvorefter du kan følge vores guide til at booke tid.

Hvis du er fritaget for digital post, modtager du et fysisk brev i postkassen. Du kan så ringe og bestille tid på Region Nordjyllands corona-hotline: 97 64 84 63. Det telefonnummer kan også benyttes, hvis du har problemer med at booke en tid digitalt.

Trin 1: Log ind med NemID

Når du åbner siden vacciner.dk, for eksempel via det brev, du har modtaget i e-Boks, bliver du straks bedt om at logge ind.

Indtast dit brugernavn og din kode til NemID. Når du bliver bedt om det, skal du indtaste nøglen fra papir-nøglekortet eller nøglekort-app'en.

Grafik:

Trin 2: Start tidsbestillingen

Når du er logget ind, skal du trykke på den grønne knap "Bestil tid".

Tidsbestillingen går nu i gang.

Grafik:

Trin 3: Indtast telefonnummer

Vaccinationsklinikken skal have mulighed for at kontakte dig, og du skal derfor indtaste dit telefonnummer.

Tryk derefter på "Bekræft".

Grafik:

Trin 4: Vælg vaccinationssted

Der er vaccinationssteder i alle kommuner. Det vaccinationssted, der ligger tættest på dig, vises først på listen.

Tryk på det vaccinationssted, hvor du vil vaccineres.

Grafik:

Trin 5: Vælg tid for vaccination

Du skal nu vælge tidspunkt for vaccination. Vælg først dato på kalenderen og derefter klokkeslæt.

Vær opmærksom på, at vaccinationsstederne kun har åbent 1-3 dage.

Grafik:

Trin 6: Vælg tid for andet stik

For at vaccinen er mest effektiv, skal den gives to gange.

Du skal derfor også vælge dato og klokkeslæt for anden vaccination.

Grafik:

Trin 7: Bekræft

Tjek, at vaccinationssted og de to tidspunkter for vaccination er rigtige.

Tryk derefter på "Bekræft tid".

Grafik:

Når du kommer til vaccinationsstedet

Du skal huske at medbringe mundbind og det gule sundhedskort på vaccinationsstedet.

Hvis du ikke har sundhedskortet, kan du bruge et andet billed-id, for eksempel kørekort.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden