Retsvæsen

Teledata-skandale vokser: Der kan være flere fejl

Datafejl og deraf forkerte domme kan strække sig længere tilbage end hidtil antaget

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 12:48

DANMARK: Fejl i et it-program hos Rigspolitiet kan have ført til forkerte domme, fordi de alligevel ikke tegnede det objektive billede af tiltaltes teleaktivitet. Derfor gik Rigspolitiet i gang med at undersøge omkring 10.700 straffesager tilbage til 2012. Nu viser det sig, at der også kan være fejl i sager fra før 2012. Det fremgår af et nyt svar fra justitsminister Nick Hækkerup (V) til Rosa Lund (EL).

Nogen kan være blevet uskyldigt dømt, har Birgitte Arent Eiriksson fra tænketanken Justitia tidligere sagt til Politiken.

Problemerne er opstået, fordi rådata fra teleselskaberne er blevet konverteret forkert i politiets it-system. I første omgang mente Rigspolitiets Telecenter, at systemfejlen kunne være opstået i 2013. Derfor gik det i gang med at undersøge perioden januar 2012 til marts 2019.

Nu mener Rigspolitiet, at det er nødvendigt at se længere tilbage end 2012.

- Rigspolitiet har oplyst, at det skyldes, at der er fundet uoverensstemmelser mellem rådata og konverterede data, som giver anledning til at iværksætte en sådan undersøgelse, skriver justitsminister Nick Hækkerup til Rosa Lund.

Ministeren har krævet en redegørelse for hele sagen fra rigspolitichefen og rigsadvokaten senest 6. september. Han har undret sig over, at myndighederne først orienterede advokater og andre relevante parter om fejlene efter folketingsvalget 5. juni, selv om fejlen blev rettet i marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden