Til kamp for grøn revolution: Klimaet skal bestemme

NORDJYLLAND: Hun flyver. Hun kører i taxi til og fra lufthavnen.

 Normalt ville det ikke være nogen historie, for sådan gør utrolig mange mennesker, der har et job, der kræver, at de ind i mellem skal rundt i landet og verden udenfor. 

Men det er en historie, at Theresa Scavenius tager plads i et forurenende fly og vælger fossil, privat transport fremfor tog og el-drevet bus, når hun skal til møde på arbejdspladsen, Aalborg Universitet. 

For Theresa Scavenius er muligvis den grønneste politiker på Christiansborg, og hendes politik er af den slags, der vækker opsigt. Bestemte hun og Alternativet det hele, så samfundet helt anderledes ud, og både fly og taxier var om ikke afskaffet så som minimum i gang med at blive udfaset. 

Det er så grønt, at det for nogle virker provokerende, og det er derfor, at kommentarer til Frihedsbrevets historie om hendes flyrejser - mindst 24 på fem år - handler meget om hykleri. Selv svarer hun, at hun bare benytter  de transportmidler, vi har til rådighed, i forhold til, hvad der giver praktisk mening, og hvad der er billigst og hurtigst, og at hun som politiker ikke skal være foregangsperson.

Hvor grønt lever du egentlig selv?

- Sådan relativt grønt. Men jeg er også en gennemsnitsdansker, der lever, som man nu gør med to børn. Og gennemsnitsdanskeren udleder rigtig meget CO2. Næsten uanset hvad vi gør.

Så hvis du var en afrikaner, og boede et sted hvor klimaforandringerne virkelig kan mærkes, var du så ikke blevet sur på en som dig?

- Jo. Uanset hvor meget du forsøger at leve grønnere, så har det ikke den store effekt. Det største aftryk, man har, er via det samfund, man er en del af. Så uanset hvor meget den enkelte forsøger at gøre i hverdagen, vil den gennemsnitlige dansker have et langt større aftryk end en fra Tanzania. Det kan vi som personer ikke ændre på. Det skal politikerne gøre. Men grundlæggende er det uretfærdigt, at vi danskere sammen med de andre i Vesten overforbruger jordens ressourcer. Det skal vi selvfølgelig holde op med, siger Theresa Scavenius, der indtil folketingsvalget forskede i klimapolitik og var lektor på Aalborg Universitets afdeling i København. 

Nu bliver forskningen sat på pause til fordel for politik - ved valget 1. november stemte 1081 nordjyske vælgere på hende, og det rakte til en plads som et af Alternativets seks folketingsmandater. Egentlig var det ikke planen, at hun skulle i Folketinget - i 2020 havde hun nemlig meldt sig ud af Alternativet og stiftet sit eget parti, Momentum, men kort før valget meldte hun både parti og sig selv ind hos Alternativet. 

I alt har hun fået 11 ordførerskaber, men mest centralt står selvfølgelig klimaet. 

I denne uge udkom hendes bog, Klimastaten, hvor hun skriver om en ganske vidtgående ændring af det danske samfund. Hensyn til natur, miljø og klima skal være centralt i alle politiske beslutninger. 

- Vi har snakket om velfærdsstaten, minimalstaten og konkurrence-staten. Nu er det tid til at snakke om klimastaten. Vi har brug for en ny type statsform, der har andre prioriteter. Konkurrencestaten har været en fejl - den ødelagde velfærdsstaten, og den kan ikke håndtere klimakrisen. Mange af de reformer skal tilbagerulles.  

Du skriver i bogen, at klimastatens væsentligste opgave ikke er at sikre borgerne velfærd. Betyder klimastaten et farvel til velfærdsstaten og konkurrencestaten? 

- Det er en udbygning af velfærdsstaten. Der skal være gode sociale forhold, der skal være fokus på lighed og uddannelse. Klimastaten skal selvfølgelig også have en velfærdspolitik. Men staten skal ikke kun have ansvar for pensioner, uddannelser og den slags. Den skal også tage ansvar for, at vi passer på klimaet,  naturen og atmosfæren. Men konkurrence-staten skal afvikles.   

Hvordan vil hverdagslivet se ud i en klimastat? 

- Det handler om, at man har et samfund, der tænker i normer og faktuelle forhold. Så snart klimastaten ser et problem - som for høj CO2-udledning - går staten i gang med at begrænse det og udfase de teknologier, der er skyld i det. I en klimastat vil der kun findes grønne teknologier, der ikke forurener. Der vil være hurtige tog, så du kan tage fra København til Aalborg på to-tre timer. Der vil være en anden infrastruktur, hvor der vil være meget bedre mulighed for at gå eller cykle i byerne. Der skal være flere grønne områder. Der vil ikke være vandforurening. På mange måder vil det være samme liv - men der vil være problemer, der ikke vil være der.

Det lyder dyrt at komme derhen? 

- Der er mange misforståelser omkring klima-økonomi. Det lyder meget dyrt, men man skal huske på, at der også bliver sparet på andre områder. I dag bruger Danmark 28 milliarder kroner i udgifter til sundhedsproblemer relateret til forurening fra transportområdet. Det samfund, vi har nu, har mange skjulte udgifter, vi ikke regner ind. Dem kan du ikke se i regnskabet for konkurrencestaten, men det ville du kunne i klimastaten. De regnemodeller, der bruges i Finansministeriet, regner ikke i mennesker, klima eller natur. Når de regner på, om det kan betale sig at bygge en motorvej, så regner de som om, der ikke var nogen klimakrise. Men det er der, og derfor vil vi gerne have en anden måde at lave regnestykket på. 

I Danmark kører langt de fleste biler stadig på benzin eller diesel. Hvordan skal det løses? 

- Transportområdet er et af de områder, hvor vi slet ikke har gjort noget. Det har stået helt stille i mange år. VI skal se på, hvad vi kan gøre i byerne og på landet. Det er et komplekst område, for det handler både om privat transport og erhvervstransport. Vi skal som det allervigtigste have en opprioritering af tog. Når det handler om privat transport, så skal der i de store byer laves meget mere offentlig infrastruktur, der kan erstatte biltrafikken. I de største byer er der faktisk ikke plads til flere biler. Ude på landet skal vi have en tredje løsning. fordi der vil behovet ikke kunne dækkes med offentlig transport. Her kunne el-biler være den rigtige løsning. Men el-biler er også CO2-forurenende. 

Hvis nu alternativet havde 90 mandater, hvordan ville dieselbilens fremtid så se ud? 

- Den skulle udfases så hurtigt som muligt. Først skal der sættes stop for salg af nye biler. Fra 2025 vil være rigtig fint. Men der skal være en alternativ infrastruktur på plads, og der halter vi. Der skal laves en massiv investering i tog, offentlig transport og delebiler. Det skal være billigere og nemmere at tage offentlig transport. 

Det kræver jo, at du bor i nærheden af en station. Hvad med dem, der ikke gør det? 

- Lige præcis. Der vil være forskellige løsninger, og noget skal løses kommunalt. Det er et komplekst problem. Det hele skal ikke løses fra Christiansborg. Men hvis vi skal nå målsætningen om halvanden grads stigning, kræver det hurtige og drastiske reduktioner af CO2-udslippet, og der er transportområdet et af de steder, vi hurtigst skal kigge på. 

Hvor drastiske lovændringer skal der til. Vil det eksempelvis blive sådan, at hvis man bor i en storby, må man ikke eje en bil? 

- Det er svært. Ejendomsret er et vigtigt princip i vores retssamfund. Det er mere oplagt at lave bilfrie zoner. Roadpricing er også en mulighed. Der er mange ting, man kan lave, før man siger, at man ikke må eje den.  Den politiske opgave er også at gøre det nemt for borgerne. 

Det er ikke det, der sker nu. I den seneste infrastruktur-plan er der sat milliarder af til motorveje. Hvad skal der til for at ændre den udvikling? 

- Der skal et mentalt skifte til. Vi skal helt op på de store nagler for at forstå det.  

Det kommer borgerne vel til at mærke? 

- Jo, noget vil man helt sikkert kunne mærke.  Men der er en klimakrise, der skal løses. Mange vil også mærke det på en god måde. I dag er der flere tusinde, der dør på grund af bilernes forurening. 

Du skriver til sidst i bogen, at vi er fanget i en tragedie?

- De institutioner, vi skal bruge til at lave de nødvendige reformer, bliver globalt set dårligere og dårligere. Verden er havnet i en negativ spiral.  Det viser tydeligt, at de politiske forandringer er nødvendige. Jeg glæder mig til at se, hvor meget der kan rykkes fra Christiansborg. 

Frygter du at blive skuffet?

- Det kan jeg godt frygte. Men nu må vi se. Det kan jo være, at vi lykkes med at få overtalt de andre partier i løbet af forhandlingerne. Men det bliver svært.  

- Mener du, at danskerne sådan generelt tager klimaet alvorligt? 

- Ja. Vi kommer ind med seks mandater, og det viser jo, at der er mange, der har forstået krisens omfang. Mange danskere ser klimakrisen som et af vores største problemer. Det er ikke borgerne, der er problemet. Det er de politiske systemer, der har taget de forkerte veje. Vi skal have et sporskifte. 

 - Kommer du til at være kompromissøgende eller kompromisløs? 

- Hvis de andre partier er med på et sporskifte, så kan Alternativet selvfølgelig ikke bestemme det hele. Der kommer vi til at være kompromissøgende. Men vi kommer ikke til at gå på kompromis med, at der er en klimakrise, der skal håndteres politisk. Hvis de ikke vil anerkende, at der findes en krise, der skal løses, så er der ikke så meget at snakke om.   

Blå bog

• Født 26. juli 1984. 
• Oldebarn af Fergus Roger Scavenius, der var lillebror til tidligere statsminister Erik Scavenius. 
• Student fra Christianshavns Gymnasium. 
• 2011-2014: Ph.d. i statskundskab ved Københavns Universitet.
• 2007-2011: Statskundskab ved Københavns Universitet.
• 2005-2007: Tysk ved Københavns Universitet.
• 2017- 2022: Ansat som lektor ved Aalborg Universitet, klimapolitik- og demokratiforsker. 
• Bosat i København.
• Har været medlem af Radikale Venstre, Alternativet og Momentum.