To nordjyder udsat for svindel: Troede det var en fra banken

De to sundbynitter troede, de snakkede med en mand fra banken 

Politiet advarer ældre mod at udlevere hævekort og kode.  <i>Foto: Henrik Bo</i>

Politiet advarer ældre mod at udlevere hævekort og kode.  Foto: Henrik Bo

NØRRESUNDBY:For tiden sker det næsten dagligt, at politiet landet over rapporterer om nye svindelnumre med ældre, der bliver ringet op af personer, der udgiver sig for at være fra politiet eller fra banken. 

I dag er det Nordjyllands Politi, der kan melde om den slags episoder. 

To ældre borgere fra Nørresundby er begge blevet ringet op af en person, der påstod at være fra banken. 

- De påstod at være fra banken og kunne se, at der skete noget mærkeligt på kontoen og lovede, at en fra banken straks ville komme hjem til dem og hente deres hævekort, så det kunne blive stoppet, fortæller Karsten Højrup, vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Svindelnummeret lykkedes i begge tilfælde, og politiet er i gang med at undersøge sagerne yderligere. 

Vagtchefen opfordrer derfor til, at man minder sine ældre familiemedlemmer en ekstra gang om, at de ikke under nogen omstændigheder må udlevere hævekort eller kode til deres konto. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.