To nordjyske Aldi-butikker er solgt og åbner under nye navne

Rema har solgt en stribe butikker til Dagrofa og Lidl

Rema 1000 endte med at købe en stor del af Aldi-butikkerne i Danmark, men nu er en stribe butikker solgt fra. <i>Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix</i>

Rema 1000 endte med at købe en stor del af Aldi-butikkerne i Danmark, men nu er en stribe butikker solgt fra. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Supermarkedskæden Rema 1000 købte 114 ud af 188 tidligere Aldi-butikker i Danmark. Købet blev godkendt i slutningen af august, men Rema 1000 har forpligtet sig til at frasælge "et mindre antal af butikkerne", så købet ikke skader konkurrencen i nogle lokalområder.

Mandag morgen oplyser Rema 1000 så, at de har frasolgt butikker til dagligvarekoncernen Dagrofa og discountkæden Lidl.

To af butikkerne, der er blevet solgt, er Aldi-butikkerne i Hirtshals og Aabybro, der nu er blevet overtaget af Lidl.

Alle nuværende butiksmedarbejdere fra de pågældende Aldi-butikker får tilbudt ansættelse i Lidl.

- Vi glæder os til at tage imod både nye medarbejdere og ikke mindst vores kunder i de pågældende byer, siger Jens Stratmann, der er administrerende direktør i Lidl Danmark, til Ritzau.

På grund af sit omfang skal aftalen godkendes af Konkurrencestyrelsen.

Når de juridiske aspekter af handlen er på plads, begynder ombygningen af butikkerne.

De øvrige butikker, der er solgt til Lidl ligger i Slagelse, Stege, Væggerløse, Bjerringbro, Brande, Esbjerg, Holstebro og Viborg. Mens de syv Rema-ejede butikker i Grenaa, Risskov, Esbjerg øst og vest, Tønder, Herning og Helsingør vil blive omdannet til enten Meny- eller Spar-butikker.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk