To personer fundet døde i hus på Mors
Politiet har siden søndag formiddag arbejdet på stedet
Opdateret kl. 21:07
To personer, en mand og en kvinde, er fundet døde i et hus på Brunhøjen ved Sejerslev på Mors.
Midt- og Vestjyllands Politi har siden søndag formiddag klokken 10 været til stede med teknikere og hunde på adressen, efter politiet fik anmeldelsen om de mistænkelige dødsfald fra et familiemedlem. Det oplyser vagtchef Jens Claumarch, Midt- og Vestjyllands Politi.
Efter de tekniske undersøgelser tyder intet umiddelbart på, at der er sket en forbrydelse, siger vagtchefen.
De afdødes pårørende er underrettet.
Mandag vil der være obduktion af de dødfundne. Først herefter vil man formentlig have en forklaring på mandens og kvindens død.