To personer overfaldet i Aalborg
Politiet har været talstærkt til stede siden klokken 17 fredag eftermiddag
Opdateret kl. 22:26
Politiet fik fredag eftermiddag omkring kl. 17.00 en anmeldelse om, at to personer er blevet overfaldet i området omkring Ådalsmotorvejen og Gugvej i Aalborg.
Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Mikkel Lousdal.
- Det, jeg helt kort kan sige, er, at vi har haft to forhold af overfald derude. Vi er selv lige ved at finde ud af, hvordan og hvorledes, siger han.
Politiet har været talstærkt til stede siden klokken 17, og vagtchefen kan ikke sige, hvor længe arbejdet kommer til at fortsætte.
Han kan af hensyn til efterforskningen heller ikke komme nærmere ind på, hvad der konkret er sket, eller hvilke personer, der er indblandet.
Fredag aften klokken 22.20 kan Nordjyllands Politi forsat ikke dele flere oplysninger om sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.