Travl nat for politiet: Fem fulderikker i brummen
Der var fuld gas på nattelivet i Nordjylland frem mod Palmesøndag
Opdateret kl. 06:42
NORDJYLLAND: Det har været en travl nat for politiet i Nordjylland. Natten til Palmesøndag har hele fem fulderikker overnattet i detentionerne i landsdelen.
- Jo vi har haft nok at se til, konstaterer vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi.
Og de fem fulderikker, der alle er sigtet efter ordensbekendtgørelsen og har måttet overnatte i detentionen, spreder sig over hele Nordjylland, forklarer vagtchefen.
En blev anholdt efter et slagsmål på Nørregade i Brønderslev, en beruser blev anholdt udenfor Zwei Grosse i Hjørring, en tredje blev anholdt i Frederikshavn, den fjerde blev hentet i Aalborgs festgade, Jomfru Ane Gade, og den femte og sidste - en midtjyde, der var til fest i Hjallerup, kunne ikke styre sit alkoholindtag, så festens øvrige deltagere kunne ikke håndtere ham, og derfor blev politiet tilkaldt.
- Så han kom i detentionen sammen og bliver ligesom de øvrige berusere løsladt op ad formiddagen søndag efterhånden, som de bliver ædru, lyder det fra vagtchefen.
Alle får altså en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og dermed formentlig en bøde af en vis størrelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.