Travl start på året: Så mange bygninger er brændt på tre måneder

Første kvartal viser en voldsom stigning i antallet af bygningsbrande - og desværre også i antallet af omkomne i brande

Der har været rigtig mange bygningsbrande i Nordjylland i starten af i år. Arkivfoto: Henrik Louis

Der har været rigtig mange bygningsbrande i Nordjylland i starten af i år. Arkivfoto: Henrik Louis

NORDJYLLAND:Masser af blå blink og hylen fra brandbilernes sirener. Det har været et scenarie, der har mødt rigtig mange mennesker i starten af 2021. Og natten til mandag gik det igen galt med en voldsom brand i en villa på Mariagervej i Hobro - en brand, der endte uendeligt tragisk ved, at to børn på syv og 11 år omkom ved branden.

Nordjyllands Beredskab har da også haft et særdeles travl start på året med hele 166 brande i første kvartal. Sidste år var det tal 108.

De mange bygningsbrande er årsag til, at det samlede antal udrykninger til brande i Nordjyllands Beredskabs dækningsområde - Region Nordjylland - er steget fra 227 udrykninger til 298.

Men hos beredskabet har beredskabschef Lars Bjørndal, der blandt andet arbejder med analyse af tallene for brandene og kigger på årsager, ikke nogen umiddelbar forklaring på den voldsomme stigning i antallet af bygningsbrande i første kvartal af 2021 i forhold til de seneste år.

- Der vil altid være udsving. Det, vi typisk er optaget af, er, hvis der pludselig sker en voldsom stigning i antallet af brande i et specielt område, så kan det jo være, at der går en rundt og anstifter brand. Det kan aldrig udelukkes, men vi har ikke nogen mistanke om, at der i første kvartal i et eller andet område har gået en pyroman rundt. Vi tror simpelthen, at det er et sammenfald af uheldige omstændigheder, der viser, at sådan er det lige nu, siger Lars Bjørndal.

Han forklarer, at antallet af brande svinger op og ned, men at når året ender, så er det sjældent, at antallet af brande - det være sig bygningsbrande, naturbrande, brande i industribygninger og så videre - svinger alverden.

- Men det er klart, at hvis denne tendens fortsætter året ud, så vil antallet af brande - både bygningsbrande og totalt - stige noget i år, lyder det fra beredskabschefen.

En af de helt store tragedier ved brande skete i februar i Østrup nær Aars, hvor en mor og to børn omkom i en brand. Arkivfoto: Jan Pedersen

En af de helt store tragedier ved brande skete i februar i Østrup nær Aars, hvor en mor og to børn omkom i en brand. Arkivfoto: Jan Pedersen

Udover stigningen i antallet af bygningsbrande, så har der i starten af 2021 været en særdeles træls udvikling - nemlig i antallet af omkomne ved brande.

I år har der allerede været seks dødsfald i forbindelse med brande i villaer og lejligheder - under et bygningsbrande. Sidste år var der blot et enkelt dødsfald i alt og året forinden - 2019 - indebrændte tre personer i bygningsbrande.

- Man kan jo tydeligt se den sammenhæng, der er. År til dato har vi haft rigtig mange bygningsbrande. Det har så en sammenhæng med, at der også - desværre - har været en del indebrændte, siger Lars Bjørndal.

Heller ikke i forbindelse med dødsbrandene er der nogen lighedspunkter, der giver anledning til, at beredskabet iværksætter kampagner for at forhindre lignende ulykker.

- Vi har normalt god erfaring med, at vi med afsæt i en hændelse laver forebyggende kampagner, fordi så har vi noget at hægte den forebyggende kampagne op på. Så vi analyserer hele tiden, om der er årsags-sammenhænge, som vi kan lave forebyggende kampagner på, men jeg har svært ved at se sammenhænge og kan bare konstatere, at vi har haft mange bygningsbrande og - desværre - også indebrændte i år, lyder det fra beredskabschefen.

Han slår dog endnu engang et slag for røgalarmer.

- Røgalarmer er virkelig en væsentlig og i mange tilfælde afgørende faktor for, at folk kan få reddet sig selv ud af en brændende bygning. Vi ser gang på gang, at det er røgalarmen, der adviserer folk om, at der er en brand. Det er det nemmeste og det billigste, folk selv kan gøre for deres egen sikkerheds skyld, fastslår Lars Bjørndal.

Han og beredskabet håber generelt set på, at der - uden at det skal misforstås - ikke er så meget at lave.

- Vi ønsker ikke, at menneskeliv eller folks værdier skal gå tabt. Det arbejder vi stenhårdt på hele tiden. Men vi ved jo, at det sker, og derfor prøver vi hele tiden at se på, om der er nogen sammenhænge, som vi kan forebygge os ud af. Det er der bare ikke noget entydigt billede af lige nu, konstaterer beredskabschefen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.