Tre eksperter kigger i krystalkuglen: Sådan vil arbejdsmarkedet udvikle sig efter coronakrisen

I denne artikel, som markerer afslutningen på serien, ser vi fremad og spørger: Hvordan vil arbejdsmarkedet og betingelserne for de ledige dimittender udvikle sig på den anden side af corona-krisen? En arbejdsmarkedsforsker, en fremtidsforsker og en forskningspolitisk chef giver her hver deres bud.

Bent Greve, velfærds- og arbejdsmarkedsforsker, Roskilde Universitet: - Mulighederne for dimittenderne opstår, når de er i stand til at skabe, anvende og supplere den teknologiske udvikling

Bent Greve er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

- Det er svært at spå især om fremtiden. Derfor skal det følgende tages med det forbehold, at det bygger på en forventning om, at den teknologiske udvikling i de kommende år vil ændre arbejdsmarkedet – og dermed også hvor mange og hvilke typer af job der vil være. Tidligere forsøg på at fremskrive udviklingen har slået fejl. Selv ved forudsigelser på kort sigt. Men der vil på en række områder fortsat være behov for nyuddannede, i takt med at personer går på pension. Eksempelvis på gymnasie-og erhvervsskoleområdet.

- Fordelen for dimittenderne er, at det fortsat forventes, at der vil være et behov for – og krav om – øgede kompetencekrav indenfor en lang række job, og det at have en uddannelse, hvor man hurtigt kan skifte mellem forskellige typer af opgaver, vil bidrage hertil. Det betyder ikke, at det bliver let for alle. Ved de fagområder, hvor der har været høj ledighed i mange år, må det forventes, at det fortsat vil blive vanskeligt for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

- Ulempen for dimittenderne kan være, at ny teknologi også på en række områder for højtuddannede vil presse arbejdsmarkedet. Det skyldes, at ny teknologi, som kan bruges af arbejdsgivere, vil blive taget i brug – antageligt i stadigt stigende tempo. Det gælder for eksempel i fag som journalistik, kommunikation, en række sprogfag og jura, men også eksempelvis i dele af sundhedsområdet, hvor ny teknologi og robotter vil vinde indpas og reducere behovet for ansatte. Der, hvor der er brug for at finde og bearbejde store mængder data, vil algoritmer i høj grad kunne klare opgaven. En række naturvidenskabelige og tekniske forsøg og analyser vil også kunne drage nytte af de konstant voksende muligheder for at foretage beregninger og analyser ved hjælp af it. Det giver selvfølgelig også mulighed for nye initiativer, men reducerer behovet for visse fagligheder.

- Mulighederne for dimittenderne opstår, når de er i stand til at skabe, anvende og supplere den teknologiske udvikling. Der vil antageligt også være en række job, der kræver interpersonelle kompetencer – og de, der har dem, har gode betingelser for at klare sig godt på fremtidens arbejdsmarked.

- Nyuddannede skal samtidig se sig bredt på deres muligheder – og ikke kun på deres drømmejob. Det vigtigste er at komme i gang med et arbejde, som så vidt som muligt matcher ens faglige kompetencer. Det giver de bedste muligheder for senere at bevæge sig videre på arbejdsmarkedet.

- Så selvom det er vanskeligt at spå, er det ikke så vanskeligt at pege på, at stærke metodiske kompetencer – kombineret med villighed til at tænke nyt og anderledes og i samspil med ny teknologi – skaber gode muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, Futuria: - De nyuddannede akademikere kan være attraktiv arbejdskraft på et flydende arbejdsmarked

Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed, Futuria.

- Efter en krise ryger det meste tilbage til ”normalen”, mens det, der har været på vej, får trykket på turboknappen. Det er også sket med corona-krisen. I over en måned har mange siddet i pyjamas foran skærmen og oplevet den herlige eller tvivlsomme fornøjelse af videomøder og webinarer med kollegaer eller jobcentret. Alle er tvunget til at lære at navigere virtuelt. Det flydende, digitale og globale arbejdsmarked har momentum.

- De første outsourcingsbølger handlede om fysiske arbejdspladser. Siden er mere simple informationsopgaver blevet outsourcet. Nu ligger den globale digitale markedsplatform klar, og digitalt arbejde respekterer ikke landegrænser. Samtidig skal vi byde robotkollegaer og big data, der analyserer hurtigere end den skarpeste kniv, velkommen på arbejdspladsen. Vi står overfor en omstilling af arbejdsmarkedet, der også udfordrer den analyserende, tænkende, kommunikerende klasse.

- Hvad er svaret på udfordringen? Et bedste skud fra krystalkuglen lyder: Bliv en flexpert! Forældregenerationen er uddannet til at være eksperter, hvilket passede godt til informationssamfundet. I fremtidens innovationssamfund skal vi leve af det, som ikke kan digitaliseres eller overtages af big data og robotter: udvikling, innovation, co-creation, kommunikation, etiske og æstetiske overvejelser.

- En flexpert består både af talent og netværkskompetencer. Individuelt talent, evner og uddannelse er ingredienserne – og så er praksis helt afgørende. Alle kan kopiere alle, men den erfaring, man har med at bruge sin viden, er unik.

- De fleste af fremtidens arbejdsopgaver skal løses i samarbejde og ofte med kollegaer med helt andre kompetencer. Det kræver, at man evner samarbejdet, er fleksibel og udviklingsorienteret – og leverer. Ingen gider at være på hold med nogen, der ikke performer, og som er mindre behagelige at arbejde sammen med. På et projektorienteret arbejdsmarked er det vigtigt også at have netværkskompetencer og kunne flexe ind og ud af projekter uden at miste sig selv.

- For en nyuddannet kan arbejdsmarkedet føles udfordrende og usikkert. Hvordan får man foden indenfor? Hvordan skal man turde etablere sig, hvis man skal hoppe fra projekt til projekt? Og hvordan skal man fremstå som et talent, når man kun har den faglige del på cv´et, men mangler erfaringen? På den anden side kan det projektorienterede arbejdsmarked være godt for de nyuddannede, fordi der så at sige er rotation i gryden. Det er lettere at komme med på et projekt end ind på et meget fastlåst arbejdsmarked. Unge i dag er vant til at diskutere alt, er opvokset naturligt med netværkstilgangen på de sociale medier og navigerer mere naturligt i det digitale hav. Derfor kan de være attraktiv arbejdskraft på et flydende arbejdsmarked. Selvom drømmen kan være et fast arbejde, er det bedste råd derfor at komme i gang – også hvis det bare er et projekt på tre måneder. Det handler om at få lagt projekter og praktisk erfaring oven på et sikkert flot eksamensbevis.

Mads Eriksen, forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv: - Allerede før corona var fremtiden digital – og udviklingen vil helt sikkert gå endnu hurtigere nu

Mads Eriksen er uddannelses- og forskningspolitisk chef ved Dansk Erhverv.

- Med forbuddet mod at mødes og samles er det pludselig blevet nødvendigt at omstille samfundet digitalt fra den ene dag til den anden. I den seneste måned har vi været tvangsindlagt til kraftig efteruddannelse i brug af online tjenester – og det vil få stor betydning for fremtidens arbejdsmarked.

- Når jeg skal spå om fremtidens arbejdsmarked, er krystalkuglen mere grumset og utydelig, end den på noget tidspunkt har været i det 21. århundrede. Står vi med en kortvarig krise, hvor vi efter chokket kan vende tilbage til en nogenlunde normal hverdag, eller er det her starten på en lang og omfattende krise? Det er endnu alt for tidligt at sige noget sikkert om. Før krisen stod vi med nogle videregående uddannelser, der var rigtigt godt på vej. Der er godt gang i en oprydning, hvor optaget er sænket ganske betragteligt på de uddannelser, der kæmper med overledighed, og de unge søger mere ansvarligt end nogensinde før. Men hvis det ender med at blive en lang og omfattende krise, vil det naturligvis også betyde flere ledige akademikere – uddannelsesdimensionering eller ej.

- Corona-krisen har på uhyggelig vis vist os, hvor sårbare vi er som samfund. Danske virksomheder er pressede som aldrig før, mange har allerede mistet deres job – og det er generelt en usikker og voldsomt ubehagelig tid. Kriser har det dog også med at frembringe innovation – og dermed skabe grundlag for udvikling på arbejdsmarkedet.

- Et område, der er særligt værd at holde øje med nu, er det digitale område. Jeg er dybt imponeret over, hvor hurtigt vores uddannelsessektor har formået at omstille sig til online-undervisning. Mange steder er det lykkedes på rekordtid at opretholde kurser, lave optagelsesprøver og eksamener online. Samme udvikling har vi set inden for andre områder. Vi finder ud af, at møder kan foregå fra hjemme-pc’en, at dagligvarerne kan leveres til døren og så videre. Vi finder naturligvis også ud af, hvad der går tabt, når vi ikke kan se hinanden i øjnene.

- På bagkanten af krisen vil vores nuværende masseeksperiment føre til nye digitale ydelser. De virksomheder, som har været bedst til at omstille sig – og til at skabe et solidt digitalt alternativ – vil stå styrket, når Danmark forhåbentlig snart åbner for alvor igen.

- I den digitale omstilling er der dog et andet spøgelse end corona, som har truet længe: nemlig manglen på digitale kompetencer. Adskillige analyser har vist, at manglen på it-specialister er omfattende og bremser virksomhedernes vækst og udviklingsmuligheder. Dertil er der også mangel på digitale integratorer – ikke dem, der skal kode og så videre, men dem, der skal få skidtet til at virke i virksomheder og organisationer.

- Mit budskab til nuværende og fremtidige studerende er derfor: Sørg for at få det digitale ben med – uanset om du vil være DJØF’er, HK’er eller folkeskolelærer. Og hvis du har talentet, så vælg en egentlig it-uddannelse. Allerede før corona var fremtiden digital – og udviklingen vil helt sikkert gå endnu hurtigere nu.

Gennem den seneste tid har NORDJYSKE sat fokus på ledighed blandt unge, nyuddannede akademikere i Nordjylland. Et problem, som de store uddannelsesbyer kæmper med - især Aalborg, der ellers gerne vil brande sig som en moderne videns- og uddannelsesby. Vi har belyst konsekvenserne, årsagerne og løsningerne, og vi har talt med forskere, politikere og erhvervslivet. Og selvfølgelig dem, det hele handler om: de ledige. I denne artikel, som markerer afslutningen på serien, ser vi fremad og spørger: Hvordan vil arbejdsmarkedet og betingelserne for de ledige dimittender udvikle sig på den anden side af corona-krisen?

Herkan du finde alle artiklerne i serien.