Tre trafikuheld: To på grund af vand og ét på grund af andre våde genstande
Fredag aften har der været tre trafikuheld i Nordjylland
Opdateret 17. maj 2022 kl. 09:01
NORDJYLLAND: Der har fredag aften været et par trafikuheld i Nordjylland, som skyldes det våde føre efter kraftigt regnvejr. Blandt andet kørte en bil galt på Hirtshalsmotorvejen lige ved afkørslen til Høvejen, og tidligere var der et uheld syd for Hjørring.
I begge tilfælde var der kun materielle skader, men vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard, minder om, at man skal passe på, når vejene er våde.
- Man kan ikke altid se det, når der pludselig er vand på kørebanen. Og så kan det gå galt. Man skal køre efter forholdene. Sænk farten og være opmærksom, siger han.
Påkørte i træ - mistænkt for sprit
Senere på aftenen var der også et trafikuheld på Bygaden i Ravnkilde. Her var det en 32-årig mandlig bilist, der kørte ind i et træ.
Mandens fod sad fast, og derfor blev beredskabet tilkaldt for at skære manden fri af bilen, men han kom dog selv ud, inden de ankom.
Da politiet havde mistanke om spritkørsel, måtte manden pustede i alkometret, der viste en promille over det tilladte.
- Så det er ikke alle trafikuheld, der kan forklares med for meget vand. Her var det andre våde vare, der var årsagen, siger Bent Højgaard.
Den 32-årige mand blev taget med til blodprøve.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.