Trods en blank og vårfrisk dag: Fanerne smældede for få
Søndag blev 1. maj fejret rundt omkring i Nordjylland, men det er nu ikke, som det var engang. Se det store billedgalleri
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:30
NORDJYLLAND: 100-året for den franske revolution blev fejret i Paris i 1889, hvor man afholdt to arbejderkongresser. Her deltog også repræsentanter for den danske arbejderbevægelse - og det var i den forbindelse, at man besluttede at gøre 1. maj til arbejdernes internationale kampdag.
I Danmark voksede markeringen af kampdagen sig ad åre til en stor begivenhed. Jo, der var da dem, som brugte dagen i haven. Men der var også mange, som deltog i de mange arrangementer, først Socialdemokratiet og fagbevægelsen og senere flere partier til venstre for midten stod for.
I Frederikshavn, som blot et eksempel, var 1. maj op gennem den sidste del af sidste århundrede - altså 1990'erne - for mange en begivenhed på højde med jul og nytår. På Knivholt mødtes alle til folkefesten, hvor Dansk Metal hvert år solgte stegte rødspætter, der blev nydt omkring bordene, som de mange frivillige havde stillet op. Der var taler - taler, som næsten skrev sig selv og egentligt også var ganske forudsigelige. For alle vidste, hvad der skulle kæmpes for: Sidst i 90'erne fik ingen i Frederikshavn nemlig noget forærende, men de stolte fagforeninger stod stærkt, trods værftslukninger og en stadig stigende trussel mod "de sorte fag".
Men noget ændrede sig. 1. maj ændrede sig. For engagementet blev et andet.
1. maj holdes stadig, og ja, der er forholdsvis mange mennesker, når dagen markeres i Kildeparken i Aalborg.
Men ikke som før i tiden. Den folkefest, vi oplevede for år tilbage - den er ikke mere på samme måde. Måske har udviklingen været naturlig og endda forudsigelig: Fagbevægelsen har mistet medlemmer. Det er som om, langt fra ligeså mange folk gider samles på samme måde. Måske har vi bare fået nok i os selv - eller måske er der opnået det, der skulle opnås, når de røde faner smældede på en blank og vårfrisk dag?
For det handler ikke om, at danskerne ikke vil hjælpe og ikke udviser solidaritet. Tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) viser, at anslået 40 procent af befolkningen i 2020 på en eller anden måde deltog i frivilligt arbejde. I 1990 var tallet 26 procent.
Altså bruger lidt mindre end halvdelen af danskerne en del af deres fritid på frivilligt arbejde. CFSA bemærker desuden, at baggrunden for det frivillige arbejde er, at man bliver berørt, indigneret eller er interesseret. Alle bevæggrunde, som man også har oplevet, når det kom til at vise engagement - fx i forbindelse med 1. maj.
Nu skriver vi 2022. Nogle rejser sig trods alt fortsat trodsigt i vrimlen og lader fanen fortælle om deres verden, folk og sag. Måske husker de, da de så arbejdshænderne forme verden om til en lysere tid?
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
