Tusindvis af nordjyder får mulighed for at vælge ny internet- og tv-udbyder
Ny aftale mellem Norlys og selskabet, der har Hiper, Yousee og TDC Erhverv
NORDJYLLAND: Tusindvis af nordjyder får snart flere udbydere af internet og tv at vælge imellem.
Det omfatter de nordjyder - private som virksomheder - der er dækket af fibernet fra Norlys (se kortet).
Norlys har nemlig indgået en aftale med Nuuday, som omfatter Hiper, Yousee og TDC Erhverv. Deres produkter bliver tilgængelige på hele Norlys' fibernet.
Norlys oplyser over for NORDJYSKE, at det drejer sig om cirka 40.000 husstande i Nordjylland.
I første omgang kan disse husstande vælge at få bredbånd fra Hiper. På deres hjemmeside reklamerer de med internetforbindelser på op til 1000 Mbit til priser fra 299 kroner om måneden. Dog vides det endnu ikke, om disse priser også vil gælde i det nordjyske.
De tekniske løsninger skal lige falde på plads, så der er heller ikke meldt en startdato ud. Men det bliver først i det nye år, oplyser Nuuday. Senere følger så Yousee og TDC Erhverv med flere tv- og bredbåndsprodukter.
Norlys er resultatet af en fusion i 2019 mellem Eniig og SE og dækker cirka 40 procent af Danmark med sit fibernet.
Der kan læses mere om Norlys her og om Nuuday her
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
