Har man et stort butiksområde, lad os som eksempel bruge Aalborg Street Food, og lukker du ikke flere ind i butikken, end at kvadratmeterkravet overholdes, overholder du forholdsreglerne.

Skal man med bus fra den ene ende af landet til den anden, fx fra Frederikshavn til Bornholm, må man gerne det, så længe alle passagerer sidder med ansigtet i samme retning. Det er helt efter reglerne.

Alle tre eksempler på, at det ikke er et problem for de fleste at forstå og overholde corona-retningslinjerne - i teorien.

Langt sværere er det, når menneskelig adfærd kommer ind over. Når man lige pludselig står en helt kødrand skulder ved skulder og venter på mad fra den samme bod på Street Food, når den foran kommer til at vende sig rundt og starte en samtale med ham eller hende, der sidder bag ved i bussen (det er jo en lang rejse fra Frederikshavn til Bornholm), eller når tusmørket sænker sig på Øster Hurup Camping, og de har tændt for boomboksen i det tilstødende område.

Hvad gør man så? Går man fra madboden uden den mad, man har købt og betalt, eller står man lidt uroligt og tæller personer, mens man skuler til ham, der passerer forbi lidt for tæt? Beder man venligt, men bestemt sin medrejsende om at vende ansigtet i kørselsretningen og ellers stige af bussen, hvis et host skulle undslippe en? Spejder man rundt i mørket og tæller tålmodigt de tilstedeværende på campingområdet og går et andet sted hen, hvis der allerede er 48 og kommer fem mere til?

Det er ikke så nemt, som de skråsikre kommentarer på sociale medier nogle gange kunne give det indtryk af.

Det er selvfølgelig uden for diskussion, at man bare kunne blive hjemme i isolation - og på den måde lade turistindustrien, erhvervslivet og venner og familie i stikken. Men for mange er det ikke en mulighed, og slet ikke et valg, man har lyst til at tage. Derfor bevæger man sig ud i samfundet med en klar målsætning om at overholde alle regler, for sin egen og andres skyld, men glemmer at tilrette sin praksis efter teorien.

Det er svært at forlade en sjov fest, fordi for mange andre også synes at den er attraktiv og at vende om i døren til en allerede ret fyldt restaurant, hvis man er hundesulten. Det er bare bydende nødvendigt at man tager udgangspunkt i sin egen adfærd - sin egen praksis, om man vil. Og i praksis er det den, man er herre over.