Ulla eller Mads: Sådan vil de forandre Region Nordjylland
Få svar på, hvad formandskandidaterne vil gøre ved ventelister, akutberedskab, lægedækning, manglen på sygeplejersker, ældrebyrden og de små sygehuse - og hvorfor de synes, de selv skal være formand for Regionsrådet.
Opdateret 20. april 2022 kl. 10:59
Det bliver nok socialdemokraten Ulla Astman, der bliver formand for regionsrådet de næste fire år. Sådan har det i hvert fald været i 13 år, og Socialdemokratiet har traditionelt siddet stærkt på Region Nordjylland - også da det var et amt.
Efter at have været tæt på ved de seneste to valg har Venstres analytikere imidlertid øjnet chancen for at vriste formandsposten fra Socialdemokratiet - og partiet har opstillet Aalborg-rådmand Mads Duedahl som spidskandidat.
Nye landspolitiske vinde kan have spillet konservative Per Larsen på banen. Han har i hvert fald igen meldt sig som formandskandidat. Men der er næppe udsigt til, at blæsten vil gå så frisk hen over Limfjordens vande.