Det er et signal om, at vi som samfund tager den slags forbrydelser alvorligt. At det ikke er offerets egen skyld, når der deles intime og seksuelle videoer af dem. De står ikke alene.

Sagerne optræder på de dømtes børneattester i op til 20 år. Den del vil flere partier nu kigge på. Det er DR, der har bragt debatten op.

Børneattester indeholder information om domme og bøder, hvis man har overtrådt straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børnepornografi. Myndighederne og foreninger har pligt til at tjekke børneattesterne - inden man for eksempel ansætter en lærer eller en pædagog.

På papiret er der tale om en individuel vurdering, og man må gerne ansætte personer, der ikke har en "ren" børneattest, men spørgsmålet er nok, hvor mange der gør det.

En plet på børneattesten i 20 år er en hård straf. Det må alligevel være provokerende for forurettede - eller andre, der har været udsat for samme - at læse Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarups, holdning:

- (...) den lille fejl kommer uheldigvis til at betyde, at et ungt menneske, der gerne skulle have et job et sted, ikke kan få det, fordi det kommer til at stå på en attest, siger han til DR.

Det kan godt være, at der er tale om et enkelt klik, og så er videoen delt. Men at kalde fejlen for lille er en hån mod de ofre, der måtte opleve de indvaliderende, vidtrækkende og livslange konsekvenser, den "lille" fejl har betydet for dem.

På den anden fløj har vi Karina Lorentzen, retsordfører for SF.

- Vi risikerer, at børneattesterne bliver en ting, som holder folk ude af et lærerjob eller et pædagogjob. På trods af, at det her ikke handler om overgreb på børn, siger hun til DR.

Hvis dette ikke handler om et overgreb begået mod børn, hvad handler det så om? Og hvorfor straffer vi? For hævn? For forebyggelse? Samtidig ønsker vi ikke, at de dømte påbegynder en kriminel løbebane, hvorfor den 20 år lange "straf" kan virke som at skyde gråspurve med kanoner. Men nu behøver man heller ikke at blive pusher, bare fordi man får vanskeligt ved at lande et pædagog-job.

Handlinger har konsekvenser. Det kan sagtens give mening at kigge på, om reglerne skal opdateres, så de passer til en digital tidsalder, men diskussionen er vanskelig, fordi det så nemt kommer til at handle om, hvorvidt det er synd for de dømte.

Det er da ærgerligt for de dømte, at det netop var den sag, de var en del af, der dannede præcedens for at tage området alvorligt, når det i så mange år er blevet forsømt.

Hvis man er træt af, at man nu muligvis ikke kan få et job som pædagog, så var det nok nogle overvejelser, man skulle have gjort sig, inden man videredistribuerede børneporno. Jeg håber, at sagen - uanset det politiske udfald - får flere til at reflektere over det.