E‑sport

Ung nordjyde vinder kæmpe pengepræmie

I konkurrencen om verdensmesterskabet, som foregik i Berlin, kæmpede 32 elitespillere indenfor EA-sport om at blive verdens bedste - men kun én var god nok

Arkivfoto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 22:35

Præcist en uge efter, han vandt titlen som europamester, gør han det igen.

Eller faktisk gør han det endnu vildere. For nu kan 18-årige Anders Vejrgang fra Hjørring også kalde sig for verdensmester i EAFC, der er et konsol-fodboldspil, der tidligere gik under navnet FIFA.

Det skriver han selv i et opslag på Instagram.

Anders Vejrgang vandt finalen 7-0 over sin modstander Yuval.

I konkurrencen om verdensmesterskabet, som foregik i Berlin, kæmpede 32 elitespillere indenfor EA-sport om at blive verdens bedste - men kun Anders Vejrgang var altså god nok.

Ifølge mediet FIFA Centralen følger der med titlen en præmie på hele 250.000 dollars med. 

Med to titler på en uge er der nok at være stolt af. Ikke kun for Anders Vejrgang selv, men også for hans familie.

Den unge nordjydes mor, Laila Vejrgang, skiver i et Facebook-opslag, at det har været en vanvittig uge.

"Sidste søndag Europamester og i dag det, du har kæmpet for altid - VERDENSMESTER!" skriver hun.

Anders Vejrgang spiller til daglig for Red Bull Leipzigs E-sportshold, RBLZ Gaming. Nordjyske har flere gange talt med Anders Vejrgang om hans kometkarriere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden