Leder

Uvejrsamatører. Lyt til myndighederne, påbyd vinterdæk og parker lastbilerne

Ugens snestorm ramte specielt trafikken. Gener og ulykker på den front kan mindskes med ret enkle midler

Billederne sidder på nethinden.

En bus i grøften. Personbiler, der på flad vej ikke rører sig ud af flækken trods hurtigt fræsende fordæk. Lastbiler på tværs sætter sig som en prop i trafikken. Små stigninger, hvor al trafik går i stå, fordi de forreste biler bare ikke kan trække op.

Det er selvfølgelig midtugens snestorm, det handler om. Uvejret drillede på mange fronter, men det var - som så ofte set før - på trafikområdet, bøvlet stod frem i fuldt flor med uheld og ulykker, auto-assistance ved fastkørsel, lange ventetider i kø, forsinkelser og sneglefart.

Og hvorfor skulle det gå så galt? Allerede et par dage før snestormen gjorde sin entre i det nordjyske, havde vejr- og vejmyndigheder været ude at advare om, at det var en træls omgang, vi skulle igennem. Det blev talt om snestorm, ja, regulært farligt vejr, lød forudsigelsen, og godt nok var alle med på den usikkerhed, der er vedrørende fronters præcise gang hen over landet, men alle kunne nok forstå, at Nordjylland ikke gik fri. At det ville blive en særdeles hidsig omgang.

I bund og grund handler det nok om, at vi er nogle uvejrsamatører. Vi er - heldigvis - sjældent ramt af ekstremt vejr, og når der så er optræk til det, tror vi ikke rigtigt på, at det kan være så slemt, som de (DMI mfl.) siger. Så tager vi chancen, arbejdet skal jo passes, børnene skal til håndbold, og selvfølgelig regner vi med, at vi nok lige kan trille hjem, inden det går løs. Og så hænger vi i suppedasen - eller rettere sagt softicen.

Derudover er der tilsyneladende stadig alt for mange, der kører rundt på sommerdæk, selv om kalenderen siger vinter - ja, som vi skriver på nordjyske.dk, sendte selv Region Nordjylland podere ud på dæk, der ikke er egnet til kulde, is, sne og sjap. Utroligt. Når for mange af os ikke tager nødvendigheden af at ”stå ordentligt fast” og begrænse bremselængden under vejrlig som midtugens alvorligt, må tiden være kommet til at gøre det lovpligtigt med vinterdæk fra det sene efterår til det tidlige forår. Det andet er ganske enkelt for farligt og uansvarligt. Og vanker der en mærkbar bøde ved forsømmelse af at køre på rette dæk, skal det nok have sin virkning.

Sidst men ikke mindst var lastbilerne et seriøst problem. De de først kom til kort, lukkede de qua deres størrelse vejene effektivt og bremsede den øvrige trafik. Det skabte farlige situationer og sendte andre trafikanter ud i timelang ventetid i bilen midt i vinterfoget. Hvorfor fik lastbilchaufførerne ikke et påbud om at finde rast, indtil vejrforholdene atter gjorde det forsvarligt at køre? Flere kom alligevel til at holde - men midt på vejen.

Hvis vi ønsker at skifte fra at være uvejrsamatører til at være fornuftige og minimere risiciene, når himmel og jord står i ét, er konklusionen: Vi skal lære at tage advarsler om ”farligt vejr” alvorligt og kun køre ud, hvis det er nødvendigt - og i det mindste komme hjem, inden det er for sent. Vinterdæk skal som i andre lande, vi sammenligner os med, være lovpligtige i et givent tidsrum på året, og som fører har man ansvaret for at have forsynet sin bil med dæk, så den kan køre forsvarligt. Og så skal myndighederne have mandat til at indstille specifikke trafiktyper i begrænsede tidsrum, hvis deres tilstedeværelse på vejene udgør en risiko.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.