Leder

Vælgerne er stjernerne

Nordjyske er klar med en ny type vælgermøder

Snart rammes vi af den store pælesidningskonkurrence for tvivlsom plakatkunst, skriver konceptchef Tom Bue. Foto: Claus Søndberg.

Snart rammes vi af den store pælesidningskonkurrence for tvivlsom plakatkunst, skriver konceptchef Tom Bue. Foto: Claus Søndberg.

Kan du mærke det? De næste par måneder bliver skelsættende for vores landsdel. Der hærger nemlig valgkampen til det valg, der betyder allermest for vores allesammens hverdag.

Måske kan du ikke rigtig mærke det. Eller i hvert fald sitrer det ikke ligefrem i de fleste. For den kommunale valgkamp når sjældent det samme niveau som ved nationale valg. Ikke fordi de involverede politikere ikke er engagerede. Med udsigt til fire års hårdt slid uden de store goder – hvis de altså vælges ind – kan man dårligt klandre dem for manglende passion. Næh, det er nærmere dig og mig, vælgerne, der mangler engagementet.

Kommunalpolitik kan også være en tør kiks. Eller det er i hvert fald det ry, den har fået. Når vi hvert fjerde afholder den store pælesidningskonkurrence for tvivlsom plakatkunst, bliver diskussionerne ofte endte så konkrete, at det interesserer meget få. Eller så overordnede, at man som vælger kan have svært ved at se, hvad det skal bruges til.

Vi medier står lidt i samme dilemma: skal vi zoome ind på detaljerne og afskære interessen hos størstedelen, eller fokusere på de mere principielle diskussioner, som til gengæld bliver mere abstrakte?

Det er nødt til at være en balance – og forhåbentlig kan vi nogle gange lykkes med at starte i det konkrete, ved cykelstien eller normeringen i børnehaven og så hæve det op på det mere principielle – og omvendt.

Noget vi kan gøre, er at tænke nyt i vores formidling. Når vi nu er vant til skarpe debatter på tv og dramatiske politiske serier på Netflix, så kan vi gøre hvad vi kan, for at give lokalpolitikken den samme formidlingsmæssige kærlighed. Ikke fordi det skal blive til et show eller blive useriøst, men fordi formidling trods alt fungerer bedst, når modtageren holder sig vågen. Og fordi man godt kan være seriøs uden at være kedelig.

I næste uge starter vi en serie vælgermøder, hvor vi sætter vælgerne i centrum. Hvor tonen bliver mere legende og direkte end der måske har været tradition for. Vi holder 12 i alt. I 11 kommuner og et regionalt. Og vi kommer til vælgerne, hvor det tidligere har været omvendt. Politikerne skal ikke kun tale, men også lytte. Vi kommer til at jagte den gode, seriøse og underholdende dialog – fordi lokalpolitikken og vi alle fortjener det.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden