Vær velkommen, 2023

NYTÅR:Godt nytår, kære læser!

Jeg håber af hele mit hjerte, at du har nydt mellemdagene og at i går aftes summede sig sammen i en optimistisk, forhåbningsfuld indgang til det nye år. Og hvis ikke - for overfladisk jubeloptimist på andres vegne kunne jeg ikke drømme om at være, for dertil er mine egne erindringer og erfaringer med livskriser alt for mange og tydelige - så ønsker jeg inderligt, at du kan bruge kloge Karen Blixens ord om at også dette blot er en overgang. Det går over. Livet går videre.

MEN HVOR går det hen?

Ja, det er altid noget, vi taler mest om i dagene omkring nytåret. Det er en af grundene til at jeg holder meget af kalenderåret og de kristne helligdage. For de giver os struktur på og mening til historiens rytmiske gang og især omkring nytåret, er det helt naturligt at gøre status. Rydde op. Sætte to streger under noget. Og love sig selv og hinanden, at næste år gør vi noget bedre. Også selvom vi godt ved, at realiteterne vil minde os om, at vi er fejlbarlige mennesker, der - selvom vi gør vores bedste - ofte fejler selv eller har svært ved at tilgive andre, at de gør det. Hvilket sådan set også er en fejl.

SÅ MÅSKE skal vi prøve nøjes med at love at øve os på at tilgive hinanden - og os selv! Især det sidste. For er vi ikke mange, der er trætte af, at alt for mange fylder rum og samtaler med ansvarsfraskrivelse, bortforklaringer og dårlige undskyldninger? Eller det modsatte: Siger "undskyld!" i ét hug for så at gå videre, som om intet er hændt og alt er forladt. Som det jo sjældent er. Fordi vi er for dårlige til at eje og holde ansvaret for vores egne fejl længe nok til, at vi selv har lært af dem og omgivelserne har fået tid til at tilgive på eget initiativ.

DET VIL jeg blive ved med at gøre. Øve mig. På mig selv og andre. Det sidste er emsigt. Eller kan godt blive det. Men jeg tror, at det er nødvendigt i denne tid vi lever i. I alt for mange år har vi vadet ignorante eller konfliktsky rundt i virkeligheden, mens vi på især de sociale medier har givet los for fordomme, fordømmelser og forsøg på karaktermord. Helst overfor mennesker, der står os langt fra livet - i sikker afstand bag tasterne. I stedet for at tage snakken i en ordentlig tone med "nærmeste næste" først og fremmest - og i respekt for at dem, vi ryster på hovedet af på lang afstand nok også har "en næste´" tæt på sig, som nok skal sige det, der skal siges. I første omgang.

DET VIL jeg gerne foreslå, at vi prøver lidt mere på i 2023. Mens vi i Europa-Parlamentet får ryddet grundigt op i korruptionsskandalen, der startede blandt en gruppe socialdemokrater i og udenfor parlamentet. For selvom vi altid skal forsøge at tilgive, betyder det ikke, at de skyldige ikke skal findes og straffe skal udmåles. Eller at vi ikke skal ændre procedurer og regler for hvor nemt det gerne må være at komme i kontakt med folkevalgte. Det skal vi og det håber jeg, at mine kollegaer vil være med til.

VI SKAL også i EU fortsætte klimaomstillingen med alle de direktiver, der er ved at blive tunet til at kunne levere målopfyldelse til CO2-neutralitet senest i 2050. Det kræver meget mere end høje mål. Det kræver instrumenter og konkrete forpligtelser. Det kræver respekt for at hvert land kan og skal gøre det, der fungerer bedst for dem. Det kræver frihed med stort ansvar.

VI SKAL arbejde meget mere med at forbedre vilkårene for europæiske virksomheder i verden. Vores konkurrencedygtighed. Som bliver dårligere og dårligere i øjeblikket. Der er for mange regler, for få entreprenører og for få hænder til at gøre arbejdet. Gode idéer og ægte innovation fra de forskningsmiljøer, vi poster penge ind i (heldigvis) skrider til udlandet, når de er flyveklare, fordi vi selv ikke kan finde ud af anerkende dem, give plads til dem og gøre det attraktivt for andre europæere at investerer i dem. Det duer slet, slet ikke.

DET ER  jo med den økonomiske muskel, at vi får råd til at omstille vores samfund til mere bærdygtighed. Ikke kun for klimaet. Men også for naturen og biodiversitetens. For den helt nødvendige digitalisering og for alt det, vi gerne vil sikre for mere og bedre sundhed, mere sikre sociale vilkår og i det hele taget udvikler vores europæiske samfund og kulturarv, mens vi beskytter den mod angreb både indefra og udefra. Intet og ingen nævnt - intet eller ingen glemt.

DER SKAL derfor mere til end et rummeligt hjerte, der forhåbentligt bliver bedre til at tilgive. Det ved jeg godt. Vi, som i løbet af 2023 bliver (gen-)opstillet til Europa-Parlamentet kommer til at blive meget mere konkrete på vores politikker, end vi slap afsted med i 2018-19.

Vi skal arbejde meget mere med at forbedre vilkårene for europæiske virksomheder i verden. Vores konkurrencedygtighed. Som bliver dårligere og dårligere i øjeblikket. Der er for mange regler, for få entreprenører og for få hænder til at gøre arbejdet

2023 bliver også delvist et valgkampsår før EP-valget i maj 2024.

Det glæder jeg mig personligt meget til, for jeg er så glad for at arbejde for Danmark og Europa gennem Europa-Parlamentet. Uanset hvad man lejlighedsvist - nogle gang med rette - kan kritisere denne demokratisk institution for ikke at gøre godt nok. I lyset af, at vi er direkte folkevalgte fra 27 forskellige lande, så går det faktisk ofte over forventning.

SÅ velkommen til dette "Herrens År" 2023! Du skal bruges, så du bliver husket. For den krig i Ukraine, der forhåbentligt slutter. For klimakampen, der får sine værktøjer. For naturen, der får det bedre. For økonomien, der vokser og giver os alle mere at gøre godt med på mange måder. Og meget, meget mere.