Det gælder om at holde tungen lige i munden, når det på lørdag går løs med ophængning af valgplakater. Flere end tusinde nordjyske kandidater vil de kommende uger forsøge at påkalde sig vælgernes opmærksomhed for at blive valgt ind i kommunalbestyrelser eller i regionsrådet. Mange har hyret hjælpere, der står klar lørdag klokken 12 udstyret med stiger for at sikre, at politikerens kontrafej kommer til at hænge på de bedste og mest synlige pladser i bybilledet.

Regler for ophængning af valgplakater er ens for hele landet og fastsat i en lang række love og bekendtgørelser, som det kan være vanskeligt at overskue. Vejdirektoratet har udgivet en pjece, der hjælper med overblikket, men udenfor byerne gælder naturbeskyttelseslovens særlige bestemmelser, og man kan også komme i karambolage med færdselsloven.

- Det nye ved dette valg er, at hvor man tidligere uden begrænsninger måtte sætte f.eks. de såkaldte halmballeplakater op på en mark, må de nu først sættes op fra midnat natten til lørdag, fortæller chefkonsulent i Vejdirektoratet Ivan Skaaning Hansen. Den regel fremgår ikke af selve naturbeskyttelsesloven, men af en bekendtgørelse fra 2018.

Læs om de vigtigste regler her:

Politik

By og land klistres til med valgplakater - her er 10 vigtige regler, du skal kende

Politikere og partier har selv pligt til at sætte sig ind i de mange regler for valgplakaternes placering og udformning. Hvis plakaterne hænger i strid med reglerne, skal der rettes op på det indenfor 24 timer efter myndighederne har givet besked om det. Hvis de er til fare for trafiksikkerheden bliver de taget ned med det samme, for ophængerens regning.

I begge tilfælde kræver det, at myndighederne kan få fat i de ansvarlige, og lige dér, er en faldgrube.

Vigtigt navn og nummer

Det præciseres meget nøje i vejloven, at de ophængte plakater skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den, der har iværksat ophængningen. Hvis der ikke er tale om en person, men f.eks. en partiorganisation, så skal plakaten have kontaktoplysninger på en fysisk person, der repræsenterer organisationen.

Hvis de oplysninger ikke fremgår, har myndighederne ret til at fjerne plakaten.

- Vi kan i princippet nedtage en sådan plakat, hvis den ikke indeholder de krævede oplysninger, fortæller Ivan Skaaning Hansen.

- Vi vil dog næppe løbe rundt og tjekke, om plakaterne indeholder de korrekte kontaktoplysninger, hvis ellers plakaten hænger pænt og lovligt, siger han.

Hvis politiker flagrer

Men hvis plakaten er forkert placeret, hvis regn og rusk får de afbildede politikere til at flagre og flyve rundt i bybilledet, eller de politiske budskaber bliver hængende på masten længe efter valget, så får reglen betydning. Hvis der ikke er opgivet en kontaktperson, så vil det falde tilbage på den politiker, der reklameres for, og den pågældende kan komme til at betale regningen for nedtagning og oprydning.

- Vi har tidligere oplevet kraftige storme, hvor valgplakaterne virkelig fik tæv, og politikere og deres hjælpere måtte ud at surre dem fast igen, fortæller Ivan Skaaning Hansen.

Hvis det ikke skete og myndighederne ikke kunne se et navn og telefonnummer på plakaten, kunne parti eller politiker risikere at få en regning fra kommune eller Vejdirektoratet.

Ivan Skaaning Hansen understreger, at myndighederne ikke er ude efter eskalere en konflikt, og "som regel finder vi en mindelig løsning, så de selv kan få bragt forholdene i orden", lyder det.

Men det forventes, at politikerne eller deres hjælpere holder et vågent øje med at plakaterne hænger lovligt - ikke bare ligeefter ophængning, men under hele valgkampen.

Flere kommuner bringer på deres hjemmeside vejledninger til ophængning af valgplakater, men politikerne gør klogt i selv at tjekke grundigt op på reglerne. Aalborg Kommune skriver f.eks. at "Valgplakaten skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den person eller det parti, der har iværksat ophængningen". Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at angive kontaktoplysninger på et parti, det skal være muligt at kontakte en fysisk person.