En ny analyse fra SMVdanmark viser at juniormesterlære, som netop skal give flere unge en praksisnær vej gennem folkeskolen og tættere kontakt til arbejdsmarkedet, langt fra bliver brugt i det omfang, der er lagt op til. Kun hver fjerde kommune lever op til målsætningen om, at mindst 5 procent af eleverne deltager. På landsplan er tallet under 3 procent.

Det betyder i praksis, at tusindvis af unge ikke får den mulighed, som både kan styrke deres trivsel og give dem en retning mod et bedre fremtidigt arbejdsliv.

I Arbejdsgiverforeningen KA, der repræsenterer ikke mindst små- og mellemstore virksomheder i hele landet, er vi bekymret over udviklingen og synes det er drønærgerligt, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad lever op til målsætningen på området.

For vi ved, at mange virksomheder – også i Nordjylland – gerne vil åbne dørene. De vil gerne tage imod unge, give dem indblik i hverdagen og være med til at vække de unges interesse for en faglært vej. Men det kræver, at der er et velfungerende samarbejde med skoler og kommuner. Og det halter alt for mange steder.

Ser vi specifikt på Nordjylland, er billedet todelt. Nogle kommuner er kommet godt i gang og viser, at det kan lade sig gøre. Men i Aalborg – regionens største kommune – er det stadig kun en meget lille andel af eleverne, der er i juniormesterlære. Det peger på en grundlæggende udfordring, at det her ikke handler om manglende muligheder, men om manglende prioritering.

Alt for ofte bliver juniormesterlære stadig opfattet som et tilbud til de få dem, der ikke trives i den boglige skole. Men det er en misforståelse, som risikerer at spænde ben for en ordning, der i virkeligheden burde være langt bredere. 

For mange unge giver det langt bedre mening at lære gennem praksis. At prøve kræfter med praktiske opgaver. At opleve, hvordan det, de lærer i skolen, hænger sammen med virkeligheden. Når den kobling er der, sker der noget med motivationen. Det hører vi også fra flere af vores medlemsvirksomheder.

Samtidig er det en direkte investering i fremtidens arbejdsmarked. For interessen for erhvervsuddannelser opstår ikke af sig selv, den skal vækkes. Og det sker bedst, når unge får konkrete erfaringer. Derfor er problemet heller ikke selve juniormesterlæreordningen. Problemet er, at den ikke bliver brugt systematisk.

Hvis elever og forældre ikke bliver præsenteret for muligheden, vælger de den ikke. Hvis skoler og virksomheder ikke bliver koblet sammen, opstår samarbejdet ikke. Og hvis ingen tager ansvar lokalt, så sker der ganske enkelt for lidt. Det er et kommunalt ansvar der skal tages alvorligt.

Hvis vi i Nordjylland vil sikre både bedre trivsel i folkeskolen og bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft, kræver det, at juniormesterlære bliver en reel mulighed for langt flere unge. Vi ved, at virksom hederne er klar. Spørgsmålet er, om kommunerne er klar.