Venstre vil sikre større tillid til den enkelte skole
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi har i Venstre her under valgkampen præsenteret et ambitiøst skoleudspil, "Tillidsskolen". Vi vil give skoleområdet 4 milliarder kroner ekstra til to voksne i flere timer i klasselokalet.
Vi gør det ikke kun for folkeskolen. Vi gør det også for vores friskoler. Vi vil også give friskoleloven et serviceeftersyn, så de frie skoler kan få endnu friere rammer til at drive gode skoler.
Så giver vi 1 milliard kroner ekstra til at sikre, at de børn, der har det sværest, kan få en bedre hjælp. Det gør vi med tillid til den enkelte skole, for vi ved i Venstre, at det er netop den enkelte skole, der ved hvor skoen trykker. Det er et udtryk for tillid.
Det er til gengæld ikke tillid, når Socialdemokratiet i deres valgudspil ønsker en central styring med maksimalt 14 elever i indskolingen.
Vis dog tillid til de enkelte skoler, den enkelte skoleleder og skolebestyrelser. Hvorfor ønske et centralt bestemt firkantet loft bestemt fra Christiansborg, når vi har talrige eksempler på, at central styring på folkeskoleområdet ofte ikke føre noget godt med sig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.