Skibstrafik

Verdens største skib lægger til ved Frederikshavn - en halv kilometer langt

Pioonering Spirit kommer med en platform fra gasfeltet Tyra, der skal ophugges og genanvendes.

Foto: Erhvervshus Nord
Foto: Erhvervshus Nord

Opdateret 17. maj 2022 kl. 09:01

FREDERIKSHAVN: Mandag ved middagstid ankom verdens største skib til Frederikshavn. Det er det 477 meter lange konstruktionsskib Pioneering Spirit, der kommer til Nordjylland med en af de tidligere platforme fra Tyra-feltet i Nordsøen.

Tyra-feltet blev lukket ned i 2019. Siden har mere end 750 mand, arbejdet på de forskellige platforme, så de nu kan tages ned. Tyra Øst og Tyra Vest hovedplatformene leveres hos Modern American Recycling Services’ (M.A.R.S.) genanvendelsesværft i Frederikshavn.

Pioneering Spirit er 477 meter lang, svarende til seks Boeing 747’ere - jumbojets - i forlængelse af hinanden, og med en bredde på 124 meter svarede det til, at dækket er på størrelse med seks fodboldbaner.

Skibet har plads til 571 personer, og en ballastkapacitet på 700.000 ton svarer til 280 olympiske swimmingpools.

Foto: Erhvervshus Nord
Pioonering Spirit kommer til Frederikshavn med en platform fra gasfeltet Tyra, der skal ophugges og genanvendes. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Pioneering Spirit kan ikke komme helt ind til havnen i Frederikshavn, men vil ligge på reden udenfor havnen. Her vil den første af de to platforme blive løftet over på en pram, der vil sejle ind til havnen, hvor platformen kan afleveres ved M.A.R.S.' heavylift-område.

Det er det franske olieselskab Total, der står for nedtagnings- og genopbygningsprojekt af Danmarks største gasfelt, Tyra. En opgave til 21 milliarder kroner.

Total forventer, at mere end 95 procent af platformene fra Nordsøen kan genanvendes.

Det store skib var et tilløbsstykke. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden