Leder

Verdens største sociale medie under pres: Der er brug for reel handling nu

Facebook er i stormvejr - og med god grund, skriver lederskribent

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

Verdens største sociale medie er under et massivt pres.

Den seneste tid har en whistleblower fra Facebook lækket en række hemmelige dokumenter fra tech-giganten. Dokumenterne har ført til afsløringer i avisen The Wall Street Journal, som især handler om, at Facebook udmærket er klar over det sociale medies brister.

Særligt går anklagerne på, at brugen af Instagram, som ejes af Facebook, kan forstærke især unge pigers selvværdsproblemer. Overordnet beskyldes Facebook for at være skadelig for demokratiet - og at fremhæve især indhold, der baserer sig på frygt og had. På trods af bevidstheden om de skadelige virkninger, vælger Facebook ikke at agere, lyder kritikken.

Søndag aften eskalerede kritikken, da whistlebloweren - Frances Haugen - stod frem i det amerikanske tv-program "60 Minutes". Hendes mission er, at hele verden skal kende til Facebooks praksis - og lige nu går indholdet af de lækkede dokumenter verden rundt.

Midt i den massive kritik af den amerikanske techvirksomhed gik platformene Instagram, Facebook og WhatsApp - som alle ejes af Facebook - ned. Nedbruddet varede i timevis, og Facebooks aktieværdi styrtdykkede. Flere internet-debattører spekulerede i, om der kun var tale om et nedbrud - eller om Facebook var væk for altid. Og det er da værd at filosofere over: For hvordan ville verden se ud, hvis de allerstørste sociale medier med ét var væk?

Som bekendt var der kun tale om et midlertidigt nedbrud, så verden slipper ikke for at forholde sig til de hovedbrud, sociale medier giver os som samfund. Man behøver heller ikke at være whistleblower hos Facebook for at opdage, at der er meget store slagsider ved vores brug af sociale medier. Algoritmerne fremhæver helt tydeligt det indhold, som flest reagerer på - og det er indhold, der vækker følelser. Følelser som frygt og had. Og det er et problem, når en stor del af danskerne bruger Facebook som indgang til nyhedshistorier. Det skaber ganske enkelt et skævt og unuanceret verdensbillede.

Den seneste tids kritik understreger med al tydelighed, at de store techgiganter skal reguleres - og at de skal påtage sig et udgiveransvar.

Regeringen har ved flere lejligheder meldt tydeligt ud, at det er på tide, at der bliver taget et opgør med techgiganterne. Men indtil videre er det kun gode intentioner, vi er blevet præsenteret for.

Også i statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved Folketingets åbning tirsdag påpegede hun, at den demokratiske samtale har brug for "vitaminer":

- Fragmenteret. Overfladisk. Nok også for hård. Vi kender det alle sammen. Især på de sociale medier, lød det fra statsministeren.

Og det kan vi kun være enige i, men det klinger hult, når statsministeren efter åbningstalen kun havde tid til at give et enkelt interview. Normalt er det ellers muligt for pressen at stille spørgsmål, når åbningstalen er forbi. Til gengæld afså statsministeren dagen igennem tid til at opdatere sin Instagram-profil.

Det er langtfra et enkeltstående tilfælde, men desværre en adfærd som har kendetegnet regeringens kommunikation. Alt tyder på, at de sociale medier er regeringens foretrukne kanal, når der skal svaret på kritik - og når der skal kommunikeres om politik. I kampen mod techgiganterne er der brug for mere end ord og tilkendegivelser. Der er brug for reel handling.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden