Vi må tage senfølger efter kræft alvorligt - også i Thisted Kommune
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.
Flere og flere overlever kræft og det er positivt. De bliver hjulpet godt over et kræftforløb i sundhedsvæsenet, men der kan opstå nye udfordringer med senfølger. For livet efter kræft er ikke nødvendigvis et liv uden mén. Op mod 70 procent af tidligere kræftpatienter lever med fysiske, psykiske eller sociale senfølger. Det kan være træthed, smerter, angst, hukommelsesproblemer eller lymfødem. Mange oplever, at hjælpen stopper, når behandlingen gør det.
Senfølger har store konsekvenser for livskvaliteten, og det gælder ikke kun kræftpatienter, men også andre med langvarige sygdomsforløb. Derfor er det afgørende, at vi som samfund tager senfølger alvorligt og sikrer en sammenhængende indsats.
Senfølger rammer ikke kun den enkelte – de påvirker hele familien. Pårørende står ofte med store bekymringer og behov for støtte, og derfor skal vi også tænke dem ind i indsatsen. Vi vil arbejde for, at Thisted Kommune tilbyder rådgivning og netværkstilbud til pårørende, så ingen står alene. Sammen kan vi skabe et fællesskab, hvor der er plads til både sårbarhed og håb.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.