Skovtrolden, som børnehaven i Bedsted hedder, er så tæt på et eventyr som en moderne børneinstitution kan blive. Her stortrives børnene! 

Det gør de, for der er de mest perfekte rammer man kan ønske sig for sit barn. Børnehaven ligger for enden af en 800 meter lang grusvej, inde midt i Rønhede Plantage. Her råder børnehaven over to bålhytter, garderobe, toiletter, kontor og køkken. Herudover nogle kæmpe udearealer.

I Skovtrolden er der ikke alt muligt plastiklegetøj, her er til gengæld save, spader, økser og snitteknive. Her er potter og pander, og træstubbe der står på enden og forbinder den lange tarzanbane. Her er paller der er banket sammen til iskiosk, købmand og sørøverskib. I skyggen af et gammelt æbletræ hænger flere hængekøjer der danner rammen om en hyggekrog.

Her er ingen traditionel sandkasse, der kommer bare en lastbil og læsser en stor bunke sand af, når den foregående bunke lige så stille er forsvundet ud mellem træerne, som sandkager og tryllestøv, og ikke mindst med hjem i børnenes flyverdragter og sko.

Fraværet af traditionelt legetøj giver en masse muligheder for at børnene kan udvikle deres fantasi. Det er fantastisk at opleve hvordan børnene kort tid efter start kan få en pind til at indtage rollen som alt fra hund over hat til helikopter, kun fantasien sætter grænser. Legen bliver kun bedre af at fantasien sættes i gang, når legen ikke er styret af de rammer traditionelt legetøj indbyder til.

Man kan godt tegne på papir i Skovtrolden. Men børnene vælger oftest selv at tage en pind, flække den med økse, snitte den ren med snittekniven og så tegne på den. Helt glade ser de ud, når de har tegnet en ”mobiltelefon” på en pind. 

Man kan synes, at det er helt tosset at lade børn omgås med knive, save og ikke mindst økser. Men børnene opdrages med stor seriøsitet til at håndtere disse redskaber, så der sker så godt som aldrig ulykker med det, for børnene håndterer udstyret meget professionelt, en hver spejderleder ville være stolt.

Perleplader derimod tror jeg ikke kan findes i hytterne, så man kunne frygte for finmotorikken, men dem der har prøvet at trække skovjordbær på strå eller fanget myrer og biller med fingrene, vil vide at det kræver langt mere af finmotorikken end perlerne. Man skal nemlig være endnu mere forsigtig for ikke at mase bærret eller dyret.

Både dyr og bær bliver brugt i madlavningen i børnehaven. I skoven er der en masse forskelligt spiseligt, her lærere børnene om årstidernes skiften i spisekammeret. I foråret bliver der lavet hyldeblomstsaft, senere på sommeren bliver der spist bær, kogt marmelader og lavet forskellige safter af æbler, brombær, mirabeller, jordbær, hindbær, hyldebær og alt mulig andet. 

Hen på efteråret rummer skoven også en masse svampe, så børnene lærer at kende Karl Johan og kantarel fra alle de andre giftige svampe. På samme måde kan de små med imponerende præcision kende, de spiselige bær fra de giftige. De kan ligeledes kende træerne på barken eller på bladenes form. Her kan de sætte de fleste voksne til kort.

Dette kendskab til naturen bliver en gave for børnene videre i livet. Det er bare en langt større oplevelse at bevæge sig i naturen når man kender den, når man er på fornavn med den. Men her hvor vi står på randen af eller midt i en biodiversitets krise, bør vi hylde de voksne der vil give børnene den gave det er at kende naturen. For det er en kendsgerning at når man kender naturen, så passer man også langt bedre på den. Så bekymrer man sig om den, og det har vi behov for mere end nogen sinde, men desværre har vi som mennesker aldrig været længere fra naturen end vi er nu, både mentalt og fysisk.

Der er ikke noget hegn om Skovtrolden, men alle børn kender grænsen for hvor man må gå til uden en voksen. Skulle der være et barn der havner uden for grænsen mere eller mindre frivilligt, så starter børne alarmen! Et hylekor af børn, der råber ”De voksne, Kathrine er uden for grænsen!!!" 

Så på ingen tid er den vildfarne retur i folden. Aldrig giver fraværet af hegn problemer, men det giver uden tvivl et sundere børnesind og en meget større samhørighedsfølelse til naturen.

Børn, der har det svært, trives ofte rigtig godt i Skovtrolden. Har man for meget energi, så kan man grave nogle flere eller dybere huller, har man behov for at trække sig, så er der masser af huler og kroge, hvor man kan trække sig lidt tilbage og lige få pusten eller modet på livet igen.

Generelt er der masser af både dansk og international forskning der underbygger at en opvækst, som den i Skovtrolden, burde være et hvert barn forundt, det styrker både den fysiske- og mentale sundhed på en lang række punkter. Ophold i naturen sænker vores stressniveau, tænk at kunne sende sine børn til ”japansk skovbadning” hver eneste dag. 

Det medfører både lavere puls og blodtryk, og forskningen viser også at mængden af stresshormon i blodet falder. Det lave stressniveau blandt børnene mærkes virkelig. Der er meget få kontroverser mellem børnene og en meget tydelig ting er at børnene her ikke råber, de taler stille og roligt til hinanden. Når man henter et barn hjem fra Skovtrolden er det ikke nødvendigt at bede barnet ”skrue lidt ned”, de er bare nede og har ro.

Men roen er kun i det mentale, den fysiske udfoldelse er bestemt ikke rolig. Det er både det vi ser i Skovtrolden, men det understøttes også af forskningen. Børn i naturen er langt mere fysisk aktive, og de er deres jævnaldrende langt overlegne motorisk. Det at naturen er uforudsigelig træner børnenes fysik og motorik, på en helt anden vis. Men forskning bl.a. fra Oslo viser også at jo mere børn er ude i løbet af deres tidlige opvækst, jo bedre bliver de til at være opmærksomme og rolige, når starter i skole, og jo højre scorer de i kognitive tests.

En dag i Skovtrolden uden traditionelt legetøj, betyder at børnene leger meget mere frit. De eksperimenterer langt mere med de genstande de kan finde i naturen, som fx pinden der både kan være hund og helikopter, og de bruger deres fantasi på smukkeste vis. Udfordrende omgivelser inspirerer børnene til at afprøve kroppens muligheder og dermed styrke motorikken, gennem den vilde leg. De søger udfordringer ved at bygge ting eller klatre højt op i træerne. 

De graver dybe huller, kørere hurtigt på løbecykel, gynger helt op mellem trækronerne og springer af i farten. Børnene finder også glæde i at bære tunge stammer eller sten, samt at finde de mindste og største ting i naturen. De prøver virkelig kræfter med sig selv og hinanden og samtidig udvikler de sig. Disse oplevelser har også en antifobisk effekt. Børnene træner den der lille ”frygt” eller ”kilderen i maven”, som de klarer, den er med til at øve børnene i, med tiden, at klare mere farlige situationer. Herigennem opnår børnene erfaringer de kan bruge en masse andre steder i livet.

I samfundet generelt er store udfordringer med sundheden. Men børn der opholder sig meget i naturen, er stærkere, sundere og oftere normalvægtige, de har lavere risiko for type 2-diabetes, og de sover bedre. De danner mere D-vitamin, som jo er noget af det vigtigste for vores immunforsvar, og er mindre syge end deres jævnaldrende uden ophold i naturen. Det er nogle af grundene til at vi så gerne vil beholde vores fantastiske børnehave. Vi vil så have sunde, glade og livsduelige børn, vi kan sende videre ud i livet.