Virussygdomme

Vil du testes for corona? Se her, hvor du kan blive testet i uge 36

Region Nordjyllands mobile testenheder er til stede flere steder i landsdelen for at coronateste lokale og rejsende.


Opdateret 31. august 2020 kl. 12:06

NORDJYLLAND: Hele sommeren har Region Nordjyllands mobile testenheder kørt rundt i landsdelen for at teste for corona, og det fortsætter i uge 36.

Opgaven udføres for det statslige Testcenter Danmark. Her nedenfor kan du se, hvor du kan blive testet i uge 36 - 31. august til 6. september.

Aalborg Lufthavn (kun for rejsende): Ny Lufthavnsvej 100, Nørresundby:

Mandag 31. august kl. 16-20.30

Onsdag 2. september kl. 16-18.30

Lørdag 5. september kl. 11.15-12.15

Søndag 6. september kl. 11.15-12.15

Frederikshavn havn (kun for rejsende): lørdag 5. september kl. 10-15, træbarak ved Stena-terminalen på Paradiskajen

Hobro: mandag 31. august kl. 14-18, Aalborg Universitetshospital Hobro, Stolbjergvej 8, Bygning F.

Brovst: tirsdag 1. september kl. 14-18, Jammerbugt Sundhedshus, den tidligere sygehusadministrationsbygning, Sygehusvej 6.

Aars: onsdag 2. september kl. 14-18, Messecenter Aars, Messevej 1, 9600 Aars

Læsø: torsdag 3. september kl. 10-14, Byrum Hovedgade 56 (Jobcenterets lokaler).

Hirtshals: søndag 6. september kl. 10-15, Havnegade 26.

Her kan alle over 12 år uden symptomer blive testet uden forudgående henvisning og tidsbestilling. Hvis der ikke er kø, så tager det kun 5 minutter.

Udover de mobile testenheder har Testcenter Danmark etableret tre faste teststeder i Region Nordjylland, hvor alle over 12 år uden symptomer kan blive testet.

Her skal man bestille tid på forhånd på www.coronaprover.dk

De faste teststeder er placeret ved Aalborg Kaserner i Nørresundby, Hjørring Kaserne og ved Thisted Havn.

Hvis du har symptomer på corona, skal du have en henvisning fra din læge til at blive testet på et af regionens hospitaler.

Det samme gælder for børn under 12 år både med og uden symptomer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden