Vild forvirring om 2. stik: Se hvor du skal vaccineres

Regionen har nedlagt flere vaccinationssteder - det har udløst forvirring om, hvor borgere skal have deres 2. stik - se regionens melding her

Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

NORDJYLLAND:I den tid der er gået, siden ældre borgere fik første vaccinationsdosis mod covid-19, er mange vaccinationssteder nedlagt eller flyttet. Det skaber forvirring om, hvor de ældre skal møde op for at få deres 2. stik, når bl.a en stor gruppe over 85 år skal færdigvaccineres fredag og lørdag.

Usikkerheden er blevet forstærket af, at ansatte i Region Nordjylland i nogle tilfælde har givet modstridende eller uklare svar, når borgere forsøgte at få klar besked.

Men nu kommer regionen med en klar melding: Når tidligere vaccinerede borgere skal havde 2. stik, kommer det til at foregå på det vaccinationssted, hvor de modtog deres 1. dosis - også selvom stedet ikke længere har status af vaccinationscenter.

- Selv om vi har åbnet vaccinationscenter på Håndværkervej i Aalborg, vil alle, der har fået 1. stik i Aalborg Kongres og Kulturcenter, også skulle have 2. stik her, forlyder det fra specialkonsulent Anders Koudal Cinicola, Region Nordjylland.

- Det samme er gældende i de andre byer, hvor der i mellemtiden er nye vaccinationscentre, fastslår Anders Koudal Cinicola.

Eneste undtagelse er, hvis borgeren efterfølgende har været inde i bookingsystemet og ændret stedet for 2. vaccination, eller fået det ændret via hotline. Så foregår vaccinationen på det senest aftalte sted.

Vaccinationscentre

Alle, der har modtaget 1. stik, skal vaccineres anden gang på det sted, der blev aftalt ved booking, uanset om vaccinationsstedet nu er nedlagt.

Når disse vaccinationer er foretaget, vil der fremover kun være eet vaccinationssted i hver kommune, hvor borgere skal have såvel 1. som 2. stik.

Fremover vil følgende steder blive benyttet til massevaccination:

Mariagerfjord Kommune - Hobro Idrætscenter

Aalborg Kommune – Håndværkervej 24C

Vesthimmerlands Kommune - Messecenter Vesthimmerland

Thisted Kommune - Munkehallen

Hjørring Kommune - Bagterphallen

Frederikshavn Kommune - Arena Nord

Ud over disse er der også vaccinationssteder i Rebild, Morsø, Jammerbugt, Brønderslev og Læsø Kommune, som man får oplyst når man booker tid. Her vil åbningstiden variere efter behov.

Det er vigtigt, at ældre møder op det sted, der er aftalt ved booking, for at få deres 2. vaccinationsstik. De skal have samme vaccine begge gange og den blev reserveret, da borgerne bookede deres tid, og vil nu forefindes på det aftalte sted.

For ældre drejer det sig om vaccine fra Pfizer/BioNTech eller Moderna.

Efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen bruges vaccinen fra AstraZeneca primært til personer under 65 år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.