Vold i nære relationer er ikke et nicheproblem
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Prøv at tage en kandidattest for Aalborg Kommune. Du bliver spurgt, om du ønsker billigere busbilletter, flere parkeringspladser eller lavere skat, men ikke ét spørgsmål handler om vold. Der bliver ikke spurgt, hvordan vi forebygger den, hvordan vi opdager den i tide, eller hvordan vi som samfund tager ansvar for at stoppe den.
Det kan virke som en ubetydelig detalje, men det er i virkeligheden dybt afslørende for, hvordan vi prioriterer. Vold i nære relationer rammer tusindvis af mennesker hvert eneste år, også her i Nordjylland, men alligevel er det et emne, der sjældent nævnes i valgkampen, og endnu sjældnere bliver en del af den politiske samtale.
Kommunerne spiller ellers en helt afgørende rolle i arbejdet med at forebygge vold. Det er her, læreren ser barnet, der ikke tør gå hjem efter skoletid, her sundhedsplejersken møder moren, der isoleres fra sin familie og venner, og her socialrådgiveren sidder over for en familie, der allerede er ved at gå i opløsning. Når kommunen handler tidligt, kan vold forebygges, men når der ikke handles, reagerer vi først, når skaden er sket og konsekvenserne allerede er uoprettelige.
Alligevel fylder vold stort set ikke noget i valgkampen. Når politikere taler om tryghed, handler det næsten altid om kameraovervågning, politi og natteliv, som om utrygheden kun findes i gaderne og ikke i hjemmene. Den vold, der sker bag lukkede døre, i familier hvor ingen ser med, forbliver usynlig, og det er som om vi stadig i 2025 behandler den som et privat anliggende snarere end et fælles politisk ansvar.
Det burde være et grundlæggende spørgsmål i enhver kommunal valgkamp, hvordan vi sikrer retten til at leve uden vold. I stedet diskuterer vi varmepriser, parkeringsforhold og regulering af måger, mens tusindvis af børn og voksne lever med frygt i deres egne hjem.
Nære relationer
Vold i nære relationer er ikke et nicheproblem, men et centralt spørgsmål om sundhed og lighed. Det handler om børn, der fortjener at vokse op uden vold, om unge, der har brug for hjælp, før volden bliver en del af deres eget handlemønster, og om voksne, der fortjener en kommune, der tager alles sikkerhed alvorligt og handler i tide.
At ingen kandidattest spørger: “Hvordan vil du forebygge vold i Aalborg Kommune?” er derfor ikke bare et teknisk hul i systemet, men et demokratisk paradoks, der afslører, hvor langt der stadig er fra vores værdier til vores praksis.
Hvis vi virkelig mener, at politik handler om mennesker og fælles ansvar, burde samtalen begynde netop her. For det handler ikke kun om, hvem vi stemmer på, men hvad vi kræver af dem, der vil repræsentere os.
I Nordjylland arbejder frivillige og fagfolk allerede med at forebygge vold gennem undervisning, støtte og lokale fællesskaber. Hos Center for Voldsforebyggelse mødes unge, fagpersoner og pårørende for at tale om vold og finde veje videre. Den slags initiativer viser, at løsningerne findes tættere på, end vi tror. Spørgsmålet er, om vi som borgere og politikere er villige til at løfte dem op, hvor de hører hjemme, som en del af den politiske samtale og som en del af vores fælles ansvar.
Når du næste gang møder en kandidat på gaden eller ser en debat, så spørg, hvad de vil gøre for at forebygge vold. Spørg, hvordan de vil sikre, at kommunen handler, før det er for sent. For hvis vi ikke stiller de spørgsmål, er der heller ingen, der føler sig forpligtet til at svare.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.