Jeg er født i 1998. Det er samme år, som den danske stat for første gang begyndte en kortlægning af Danmarks uvurderlige drikkevandsressourcer.

Der er siden løbet meget (forurenet) vand igennem åen, men trods endeløse løfter har skiftende regeringer aldrig handlet. Og til trods for, at Danmark faktisk havde en af verdens første vandmiljøhandlingsplaner, har en ny rapport fastslået, at vi siden slut 90’erne kun er lykkedes med at beskytte 1,5 procent af vores drikkevandsreserver. 

I dag er der rester af sprøjtegifte i over halvdelen af landets drikkevandsboringer, og i det øverste grundvand, der bliver fremtidens drikkevand, er fire femtedele forurenet med pesticider. Vores drikkevand er potentielt en for evigt tabt ressource.

Mange vandboringer kan nu kun sende vand ud til borgerne ved at blande vandet, så urent vand fortyndes, så giftrester ikke overskrider de politisk fastsatte grænseværdier. Og nu har man så fundet ud af, at vandet ikke bare er urent, men kan være decideret kræftfremkaldende. 

En ekspertgruppe nedsat af miljøministeriet har vurderet, at vi kan forebygge op mod 70 kræfttilfælde i Aalborg, hvis vi sænker grænseværdien for nitrat i drikkevandet, og nu er Aalborg blevet det første sted, hvor vandet skal renses, fordi mængden af nitrat fra landbruget er så høj, at det er uforsvarligt at drikke.

Regningen gives videre

Det er borgere, der betaler prisen. De ansvarlige for det forringede drikkevand slipper, mens regningen på tusindvis af kroner per husstand sendes til helt almindelige familier. Og med pesticidkoncentrationer, der fortsætter med at stige, ser vi ind i en fremtid med permanent høje udgifter til vandrensning.

Socialdemokratiet gik til valg med et valgløfte om at beskytte 200.000 hektarer af de mest sårbare drikkevandsområder fra landbrugets sprøjtegifte. Et løfte der sivet ud i sandet, og som kun har materialiseret sig i endnu mere kortlægning. Og nu er der snart valg. Men helt ærligt. Vi ved godt, hvor drikkevandet er. Vi ved at det er forurenet med nitrat og pesticider udledt fra specifikke landbrug placeret tæt ved boringerne. Hvad mere venter vi på?

Det paradoksale er, at løsningerne også er velkendte. Løsningen er simpel: områder tæt på vores fælles drikkevandsressource skal kvælstofsreguleres og dyrkes sprøjtefrit. Det er simpelt, det virker, og det er langt, langt billigere at undgå udledningen frem for den milliarddyre løsning at rense vandet. Faktisk er det konservative estimat fra miljøstyrelsen, at det er 16 gange dyrere at lade borgerne betale for rensning, end blot at undgå udledningen.

Det er sundhedsmæssigt fuldstændigt uforsvarligt ikke at handle, hvor problemet er: at lave et straksforbud mod sprøjtegifte og en målrettet kvælstofregulering ovenpå sårbare drikkevandsområder.

Den jord må vi enten udlægge til natur eller dyrke regenerativt, uden sprøjtegifte, kunstgødning og gylle. Det er der heldigvis mange små og større jordbrug, der er gode til. For det er en bunden opgave at beskytte vores drikkevand. Og det er kun rent, hvis landbrugsjorden også er det. Det ser vi alt for klare beviser på i dag.

Det har indtil videre taget 27 år, mens alle snakker og ingen handler. Vi har valget og mulighederne for at handle. Beskyt jorden med et sprøjteforbud. Beskyt jorden, så vi igen kan være stolte af og trygge ved vores vand og så vores børn og børnebørn kan have rent vand i hanerne.