Weekend forude: Frem med grillen og på med solbrillerne

Du kan glæde dig til en weekend med høj sol og forår i luften. Men vent lige med at hoppe i sommertøjet

Det er nok ikke helt vejr til bar kass', men det begynder at dufte lidt af sommer og sol. Arkivfoto: Torben Hansen

Det er nok ikke helt vejr til bar kass', men det begynder at dufte lidt af sommer og sol. Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:Vi er havnet inde i en stime af lidt halvkedeligt vejr. Morgentåge, kulde og skyet vejr der kommer og går. I dag skal der endda komme et lille regnvejr, fortæller vagtchef på DMI, Klaus Larsen, da vi ringer.

De seneste uger har forårsvejret ellers vist sig fra sin absolut flotteste side. Et stort massivt højtryk har sørget for sol i rigelige mængder, hvilket også fremgår tydeligt af antal solskinstimer, som her midt på måneden ligger på 107,8 timer. Det skriver DMI på deres hjemmeside.

Og det er altså flot, når normalen for hele marts lyder på 138,4 timer, og vi netop kun er halvvejs. Vi er da heller ikke helt færdige med solen endnu.

- Vi passerer et lille regnvejr nu her, men så vokser der igen et kraftigt højtryk frem. Vi får svage vinde og tørt vejr. Det bliver ganske pænt og solrigt i weekenden, fortæller vagtchefen.

Han forudser temperaturer op mod 10 grader, høj sol og med så svag vind, at du roligt kan tænke på at finde grillen frem, hvis den endnu ikke er blevet indviet.

- Men sommertøjet.. måske hvis du finder en god lækrog, så kan man nok godt sidde i korte ærmer, lyder det lidt tøvende fra Klaus Larsen.

Det er altså ikke nødvendigvis vagtchefens anbefaling, at du hopper i sommertøjet, men at finde grillen frem og købe en is, det hører sig da til, når marts viser sig fra sin smukke, solrige side.

Glem dog ikke helt den varme sweater, for det klare vejr giver iskolde nætter med et par graders frost.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.