Politi

Wolt-bud cyklede gennem Limfjordstunnelen

Politiet kunne følge cyklistens færden hele vejen gennem tunellen på video

Arkivfoto: Michael Koch

Et særligt syn mødte de bilister, der mandag aften omkring 19.15 kørte gennem Limfjordstunnelen.

Her vovede et cykelbud i uniform fra madleverings-tjenesten Wolt sig nemlig gennem Limfjordstunnelen fra Nørresundby mod Aalborg.

- Vi havde netop lavet en overledning, hvor trafikken skal over i det ene rør. Så blev vi opmærksomme på, at der kom en cyklist, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup.

- Han kørte pænt i første vognbane med trafikken bag sig, tilføjer han.

Politiet kunne følge cyklistens færden hele vejen gennem tunellen på video og sendte da også en patruljevogn ned i tunellen. Men før politiet ankom, var cykelbuddet ude af tunellen og forsvundet.

Selvom cyklisten ikke var i risiko for at overtræde nogen fartgrænser, er der ingen tvivl:

- Han ville have fået en bøde, hvis han var blevet mødt af en patruljebil, siger Karsten Højrup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden