X Factor er mobbe-tv og en del af problemet

For mange danskere er det ensbetydende med, at aftenen skal tilbringes i hyggeligt selskab i sofaen med en slikskål eller lidt chips på bordet, mens ”X Factor” løber over skærmen. Sidste fredag var vært Lise Rønne på banen med et ønske om at holde den gode tone på diverse sociale medier efter eksempler på ren og skær digital mobning af både deltagere og dommere. Og mon ikke den opfordring bliver gentaget i aften i pauserne mellem den musikalske underholdning.

Som skrevet på denne plads tidligere på ugen, skal der ikke herske tvivl om, at det altid er den enkeltes ansvar at skrive i en sober tone. Kritik og holdning er naturligvis helt ok, men når tonen kammer over i mobning og udskamning på grund af hudfarve, udseende og påklædning, er grænsen overskredet. Så tommelfingerreglen om at tænke før der tastes er fin at have in mente - og ville man egentlig sige det samme, hvis man rent faktisk sad over for den berørte person?

Når det er sagt, er det dog værd at kigge på den kontekst, de hadske kommentar opstår i.

En væsentlig del af ”X Factors” dna er jo netop udskamning, latterliggørelse, bedømmelse og eksklusion: Folk uden en tone i livet får lov til at gøre sig selv til grin over for hele Danmark i den bedste sendetid. Og kan deltagerne ikke selv se det, skal dommerne nok rulle med øjnene, more sig over talentløsheden og kommentere både på udseende og dialekt. Dem, der går videre, skal igennem endnu et par nåleøjer med ”stoledans” og endelig udvælgelse. Og den hårde bedømmelse fortsætter til liveshows, hvor dommerne udover kritik af deltagerne også giver hinanden knubbede ord med på vejen.

Når underholdningen for en stor del består af en kombination af at grine af dem, der absolut intet kan, og så ellers være vidne til de verbale slagsmål i bedømmelsen af dem, der kan, bør det ikke komme som en overraskelse, at tonen gribes og får en ekstra tak på de sociale medier.

Som nævnt er det ikke en undskyldning for den enkelte i forhold til ytringer på nettet. Men det er måske en forklaring på den stigende digitale forråelse, at der ikke skal klikkes mange gange med fjernbetjeningen for at finde diverse reality-programmer, hvor ”stemmen-ud”, intrigemageri og latterliggørelse er en væsentlig del af indholdet og underholdningen.

Det ville være for let blot at pege fingre ad TV 2, der sender ”X Factor”, og kræve et stop for mobbe-tv. For ligesom vi hver især skal tænke os om en ekstra gang og tage ansvaret på os, er det i denne tid også en vigtig opgave for medier og meningsdannere som helhed at tænke over, hvordan der kan bidrages til en ordentlig debatkultur. Holdninger skal brydes, og urimeligheder skal afdækkes. Men det handler om at finde balancen, så vi stadig kan tale sammen og lytte til hinanden - og ikke havne i uoprettelig splittelse. Det kræver tid til eftertanke.