Datakriminalitet

Nordjyllands Politi advarer om falsk politimand

Kontakt politiet hvis du har udleveret personlige oplysninger


Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:12

NORDJYLLAND: Nordjyllands Politi har torsdag modtaget flere anmeldelser fra personer, som har fået henvendelser på Facebook og Messenger fra en falsk profil.

Det skriver vagtchef Michael Elkjær i en pressemeddelelse.

Henvendelserne er fra en person, der udgiver sig som værende Preben Nielsen.

Personen præsenterer sig som politimand, og har vedhæftet et billede med politilegitimation.

Ifølge Nordjyllands Politi forsøger personen at franarre folk deres cpr.-nummer, NemID-adgangskode og billeder af nøglekoder på NemID-kortet.

Nordjyllands Politi advarer på det kraftigste mod at besvare Facebook- og Messengerhenvendelser som ovenstående.

Hvis man har udleveret oplysninger om sig selv, bedes man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden