Kvægproduktion

Nordjysk blod til engelsk Hereford

Racens hjemland, England, er på jagt efter nye moderlinjer

Der er gået hul på eksporten af Hereford til racens moderland England. 11 af de 17 dyr, der er sendt til England, stammer fra besætningen, der hedder Kammerherre Polled Hereford, som holder til på en gård ved Tostrup mellem Nibe og Aalborg.
Der er gået hul på eksporten af Hereford til racens moderland England. 11 af de 17 dyr, der er sendt til England, stammer fra besætningen, der hedder Kammerherre Polled Hereford, som holder til på en gård ved Tostrup mellem Nibe og Aalborg.

Opdateret kl. 15:13

AALBORG: Der var 11 nordjyske dyr blandt de 17 Hereford, der forleden blev sendt ud af landet, hvor de skal være med til forny Herefordracen på dens hjemmebane i England.

Fem danske Herefordavlere har leveret dyrene. Blandt dem er Anni og Anders Søndergaard, der har en gård ved Tostrup mellem Nibe og Aalborg. De har solgt tre køer, fem kvier, to tyrekalve og en kviekalv.

Det er den største enkeltstående eksport nogensinde af danske Hereford til England. Købere af de 17 dyr er tre af Englands mest succesfulde Herefordbesætninger, som plejer at præge dyrskuerne i Storbritannien med topplaceringer.

Både i 2012, 2013, 2014 og 2015 har dyr fra en af de tre besætningerne vundet én af titlerne som "Bull of the Year" og "Female of the Year".

- England er Herefordens moderland, og det er sjældent, man får lov at sælge tilbage til dem. Det er i hvert fald første gang i vores tid på gården, at vi får lov til det, siger Anders Søndergaard, der har haft gården i Tostrup siden begyndelsen af 80’erne.

- De er gået efter nogle moderlinjer, som de ikke selv har. Det er derfor, de er kommet til vores besætning. De fik f.eks. to tyrekalve, der stammer fra en gren af Hereford, som de overhovedet ikke har i England.

- Så det er for at forny deres blod, at de har købt danske dyr. Racen er heller ikke så stor i England, og for at undgå problemer med indavl, er der brug for nye avlsdyr.

Anders Søndergaard forklarer, at man har solgt til fornuftige, men ikke overdådige priser.

- Hovedsagen er, at vi har fået lukket op, så vi kan få solgt nogle dyr, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden