Nordjysk tråd til hærværk på Den Lille Havfrue
Hærværk på Den Lille Havfrue refererer til Abdulle Ahmed, der er opvokset i Nordjylland. I dag er han anbragt på Sikringsanstalten i Slagelse
Opdateret 23. juni 2022 kl. 11:33
KØBENHAVN: Natten til onsdag har en ukendt gerningsmand malet Den Lille Havfrue i blå farver og foran den verdenskendte statue skrevet ordene "Befri Abdulle".
Ordene henviser med stor sandsynlighed til somaliskfødte Abdulle Ahmed, der i dag er anbragt på et såkaldt farlighedsdekret på Sikringsanstalten i Slagelse. Her blev han anbragt i 2001 efter at have været tilknyttet det psykiatriske system i Nordjylland i en årrække.
Siden da har familie og venner forsøgt at få Abdulle Ahmed væk fra Sikringen, blandt andet med foreningen "Befri Abdulle".
Politi kender gruppen
Hos Københavns Politi er man bekendt med sammenhængen.
- Vi er bekendt med, at den gruppe eksisterer, og det tager efterforskningen sig af. Lige nu efterlyser vi en gerningskvinde, der er set løbe fra stedet. Om hun er medlem af denne gruppe eller sympatiserer med den, kan vi af gode grunde ikke vide, siger vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.
NORDJYSKE har desuden forsøgt at få fat i to af Abdulle Ahmeds brødre, men uden held.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.