Hestesport

Nordjysk travlærling vandt 150.000 kroner

Jeppe Rask satte rutinerede topkuske til vægs i årets Golden Cup-finale

Jeppe Rask opnåede karrierens hidtil største triumf. Arkivfoto: Ole Hindby
Jeppe Rask opnåede karrierens hidtil største triumf. Arkivfoto: Ole Hindby

ODENSE: Alle ni konkurrenter var hærdede trænere, men den 22-årige nordjyske lærling Jeppe Rask tog på fornem vis stikket hjem, da han onsdag hjemførte årets største kuskepræmie i dansk travsport, en guldbarre til en værdi af 150.000 kroner.

- Det er helt vildt. Jeg har ikke helt forstået det endnu, lød det fra den unge sejrherre efter triumfen i Golden Cup-finalen i Odense, hvor han i opløbet sendte hesten HR Arn frem i et effektivt angreb fra en perfekt position i andet par udvendig.

Nordjysk hattrick

Jeppe Rask er til daglig i lære hos landets førende træner, Flemming Jensen, der prægede løbet med en godt gående Sensei. Ekvipagen trykkede sig i front i sidste sving, men måtte tage til takke med tredjepladsen.

Aalborg-banens tredje deltager, træner Jeppe Juel, forsvandt ud af billedet undervejs efter galop med Eros Cane.

Flemming Jensen og Jeppe Juel har vundet Golden Cup de to foregående år, så Jeppe Rask fuldbyrdede det nordjyske hattrick.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden