Nordjysk turist: Camping-brand bredte sig lynhurtigt

Danskere måtte redde sig selv uden hjælp fra brandvæsen eller campingplads i Italien

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

ITALIEN:Ilden spredte sig vildt hurtigt mandag på campingpladsen Pra delle Torri, hvor mange danskere holder ferie, til gengæld gik der lang tid, inden at brandvæsenet dukkede op.

- Det var helt vildt. Helt vanvittigt at se på. Ilden spredte sig med lynets hast, så det var ind i bilerne og væk.

Sådan hedder det fra Jeanne Frankfurth, der med mand og to børn i al hast måtte forlade deres mobilehome på campingpladsen, da ilden nærmede sig.

Nørresundby-familien blev vækket tidlig mandag morgen af naboen, og Jeanne Frankfurth fortæller, at det kun skyldtes campisterne selv, at det ikke gik værre end det gik. Campingpladsens personale gjorde intet, der var tilsyneladende ingen beredskabsplan, brandslukningsudstyret viste sig at være forældet og der gik lang tid, inden brandvæsenet nåede frem. Eksempelvis kom der repræsentanter fra Fri Ferie, som Jeanne Frankfurth rejste med, frem før brandbilerne.

Foto: Jeanne Frankfurth

Foto: Jeanne Frankfurth

Hun roser den måde de danske campister tog hånd om situationen og hjalp hinanden til at håndtere situationen, så alle kunne slippe væk i tide, mens hun kalder campingpladsens ageren for ”fuldstændig absurd”.

Branden blev standset fire-fem vogne fra den, hvor Jeanne Frankfurth og familie bor, og de valgte at flytte tilbage i håb om at få noget godt ud af de sidste feriedage.

- Vi blev tilbudt at komme et andet sted hen, men der er nok ikke farligere at være her end et andet sted, siger Jeanne Frankfurth og tilføjer:

- Og måske er man lidt mere vågne nu.

Foto: Jeanne Frankfurth

Foto: Jeanne Frankfurth

Hun siger, at det var lidt svært at falde i søvn i aftes, men at børnene har det godt og har fået oplevelserne lidt på afstand.

- Her er stille og roligt nu. Brandstedet er hegnet ind, men hvor vi før boede i en skov, er her ny helt lyst, siger Jeanne Frankfurth, der er irriteret over, at en 55-årig dansker har fået skylden for at have forårsaget branden.

- Her løber flere forskellige historier om, hvad årsagen er, men campingpladsen synes opsatte på at give danskeren skylden, men det er der ikke meget, der tyder på, siger Jeanne Frankfurth.

- Så det er lidt unfair, og det kan i hvert fald ikke være hans skyld, at det tog brandvæsenet 45 minutter at nå frem og at personalet ikke foretog sig noget.

Campingpladsen Pra delle Torri oplyses til at kunne have op imod 8.000 gæster, hvor af omkring 2000 måtte evakueres.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.