Nordjysk virksomhed får schweizisk ejer
Kapitalfond sælger NGI
Opdateret 09. maj 2018 kl. 09:26
NØRRESUNDBY: NGI har fået ny ejer.
Schweiziske Habasit Grouphat har købt en majoritetspost i virksomheden fra kapitalfonden Adelis Equity Partners.
NGI er verdens førende producent af maskinkomponenter i rustfrit stål til især fødevareindustrien.
Virksomheden er placeret i Nørresundby og beskæftiger 120 medarbejdere, som designer, udvikler og producerer komponenter til 4000 kunder i Europa og USA.
- NGI vil fortsætte den positive udvikling, vi har skabt under Adelis’s medejerskab, og vi vil drage fordel af det betydelige internationale vækstpotentiale, som vi får med Habasit i ejerkredsen. siger Jan Nygaard, der fortsætter som administrerende direktør i NGI.
Virksomheden opnåede i 2016 et overskud efter skat på 19 millioner kroner.
Den nye ejer, Habasit, blev grundlagt af Fernand og Alice Habegger i 1946.
Virksomheden er verdens førende producent af transportbånd inden for fødevareindustrien og har over 3200 medarbejdere.
Habasit bliver ikke ene om at eje NGI. Jan Nygaard bevarer en minoritetspost i virksomheden.
Det var hans far, Knud Nygaard, der stiftede NGI tilbage i 1991.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.