Fritidshuse

Nordjyske feriehuse står tomme

Turisterhvervet opfordrer sommerhusejere til at udleje

Mange nordjyske sommerhuse udlejes ikke. Foto: Hans Ravn
Mange nordjyske sommerhuse udlejes ikke. Foto: Hans Ravn

Opdateret 16. maj 2022 kl. 15:51

NORDJYLLAND: Der er mangel på sommerhuse til udlejning i turistkommunerne Jammerbugt og Hjørring, når højsæsonen sætter ind, og tyskerne står i kø for at komme ud at få sol og vind i håret.

Derfor appellerer begge kommuner samt turisterhvervet til, at sommerhusejerne melder sig som interesserede i udlejning.

I Ringkøbing-Skjern Kommune går det som smurt - 83 procent af kapaciteten udlejes. I Jammerbugt Kommune er kapacitetsudnyttelsen blot 31 procent - i Hjørring 44 procent.

- Vi vil gerne i dialog med sommerhusejerne for at gøre opmærksom på, at der er gode muligheder for at leje sommerhusene ud, så der bliver gjort plads til flere turister, siger Anders Stryhn, erhvervs- og turistchef i Jammerbugt Kommune.

Gå til relaterede emner

Forsiden