Trafikpolitik

Nordjyske Jernbaner er tilbage på sporet

Nordjyske Jernbaner vinder tabte pendlere tilbage

Flere pendlere tager igen toget.  Foto: Bente Poder
Flere pendlere tager igen toget. Foto: Bente Poder Bente Poder

HJØRRING: Det har været et hårdt år for Nordjyske Jernbaner, som også blev ramt af af den påsejlede jernbanebro i Aalborg. Efter konstant fremgang i mange år, mistede selskabet mange pendlere, som syntes det var blevet besværligt med toget.

- Men det er ikke alle pendlere, der har købt bil. Vi mærker, at de er på vej tilbage, fortæller direktør Peter Hvilshøj.

Nordjyske Jernbaner, der i alt har cirka en million passagerer om året på Hirtshalsbanen og Skagensbanen, mistede i løbet af 2012 cirka 10 procent af passagerne.

- Vi har fået ca. halvdelen tilbage, så vi nu er på niveau med 2011, fortæller Peter Hvilshøj.

Cyklen gratis med

Selskabet har også succes med at passagerne nu gratis kan have cykler med toget, og i sommerperioden har man i modsætning til tidligere udvidet antallet af afgange om aftenen og i weekenderne. Det gælder både Skagensbanen og Hirtshalsbanen.

- Nu ser vi frem til, at det bliver gratis at køre med DSB i hele september. Det vil forhåbentlig også få flere pendlere til at tage toget, siger Peter Hvilshøj.

Der er endnu ingen endelig afklaring på, om Nordjyske Jernbaner skal overtage en større del af kørslen i regionen. Man mangler stadig en tilbagemelding fra de nordjyske kommuner. Det ventes at blive endeligt afgjort til efteråret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden