Sport

Nordjyske medaljer på førstedagen

Mie Ø. Nielsen og Viktor Bromer var blandt Aalborg Svømmeklubs medaljetagere ved DM

Mie Ø. Nielsen vandt DM-guld på 100 meter ryg. Arkivfoto: Henrik Bo
Mie Ø. Nielsen vandt DM-guld på 100 meter ryg. Arkivfoto: Henrik Bo

ESBJERG: Svømmestadion Danmark i Esbjerg danner i disse dage rammen om DM på kortbane, og torsdag aften blev de første nordjyske medaljer en realitet.

Den første guldmedalje til Aalborg Svømmeklub kom i hus på suveræn vis, da Mie Ø. Nielsen triumferede i 50 meter ryg foran klubkammeraten Isabella K. Sørensen. Den aalborgensiske svømmestjerne gentog efterfølgende bedriften i damernes holdkap på 4x50 meter fri, hvor hun vandt guld sammen med Elida Marie Folkedal Hole, Isabella K. Sørensen og Katrine Bukh Villesen.

Sidstnævnte vandt også DM-sølv i 200 meter medley.

Hos herrerne hentede Viktor Bromer en bronzemedalje i 100 meter medley og en sølvmedalje på 200 meter ryg. Han var også med til at sikre en sølvmedalje til Aalborg Svømmeklub i holdkappen på 4x100 meter medley sammen med Johan Markus Mowinckel, Kristoffer Moos og Jens Bach.

Danmarksmesterskaberne fortsætter frem til på søndag.

Gå til relaterede emner

Forsiden