NORDJYSKE Medier sælger Combine
Tre ledende medarbejdere køber software-delen af Combine
AALBORG: NORDJYSKE Medier har besluttet at sælge Combine på baggrund af ønsket om at styrke fokus på kerneforretningen med at drive medievirksomhed.
- Det er vores vurdering, at der ikke er nogen strategiske fordele for NORDJYSKE Medier ved at have Combine-aktiviteterne i koncernen, og de solgte forretningsområder indgår ikke i vores langsigtede planlægning, siger Claus Falk, koncerndirektør i NORDJYSKE Medier.
Combine er solgt til tre ledende medarbejdere i Combine; Jakob Norgaard Mortensen, Lars Bojer Kanstrup og Jeppe Bang-Jensen, som overtager Combines produkter og aktiviteter inden for e-handel, booking- og billetløsninger, web- og mobil samt wayfinding og digital signage.
NORDJYSKE Medier beholder forretningsområdet Advertising (reklamebureauet).
Hvad prisen er, ønsker parterne ikke at oplyse.
Der er i forbindelse med handlen lavet en samarbejdsaftale om det fortsatte samarbejde mellem NORDJYSKE Medier og Combine.
- Missionen er fortsat at gøre samspillet mellem mennesker og teknologi så enkelt og effektivt som muligt. Det er vores berettigelse og vores ledestjerne. Nu bliver det i nogle helt nye rammer, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde med NORDJYSKE Medier som ekstern partner, siger Jakob Norgaard Mortensen, adm. direktør i Combine.
Combine flytter til nye lokaler i Aalborg til februar 2016 og beholder kontoret i Stilling.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.