Nordjyske skytter på jagt efter DM-guld

Skjold Sæbys futsalspillere tørster efter førsteplads - Fortuna Hjørring går efter kvindernes mesterskab

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SÆBY:Efter placeringer som nummer to, tre og fire i kampen om det danske mesterskab i den specielle indendørs form for fodbold, futsal, er der i år ingen slinger i valsen hos Skjold Sæbys Tobias Overlade.

- Vi skal have det mesterskab med hjem til Sæby, så vi går efter at vinde både semifinalen mod København Futsal og selve DM-finalen ved søndagens stævne i Valby Hallen.

Spillerne fra Skjold Sæby var suveræne i sæsonens Liga Vest, hvor de vandt ni og blot tabte en enkelt kamp til rækkens nummer to Egen UI, der sammen med JB Futsal Gentofte udgør de sidste to deltagende hold ved finalestævnet.

- Og mod Egen UI valgte vi at spare vores topscorer og min bror, Daniel Overlade, som var skadet, ligesom vi hurtigt i kampen fik et rødt kort. Endelig var kampen uden betydning for os, da vi allerede var sikre på at vinde vestkredsen, forklarer Tobias, der sammen med brormand Daniel og keeper Stefan W. Henriksen har spillet på det danske futsal-landshold.

Fortuna med hos kvinderne

Allerede på lørdag afgøres mesterskabet i futsal for kvinder, og her har Fortuna Hjørring kvalificeret sig sammen med Skovbakken.

De to klubber sluttede sammen med Kolding med hver to sejre, da Futsal Liga Vest blev afgjort i Aarhus. Målforskellen blev derfor afgørende, og det betød, at Fortuna blev placeret på førstepladsen, mens Skovbakken blev nummer to.

Ved finalestævnet skal Fortuna møde BSF, mens Skovbakken og Taastrup FC er de to øvrige deltagere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.